Annonce:

Italien kalder forbud mod fossilbiler for “selvdestruktivt”

Italien har tidligere opfordret EU til at genoverveje forbuddet mod forbrændingsmotoren, nu kalder premierminister Giorgia Meloni forbuddet for selvdestruktivt.

Annonce:

I 2035 bliver salg af nye biler med forbrændingsmotor forbudt inden for EU. Medmindre disse kan køre på syntetisk brændstof – det såkaldte e-fuel.

Tidligere har Italiens energiminister opfordret EU til at genoverveje forbuddet, og nu stemmer premierminister Giorgia Meloni i. Hun kalder forbuddet for ‘en selvdestruktiv holdning til både miljøet og bilindustrien’.

Det skriver Reuters.

Ud over forbuddet mod forbrændingsmotorer, som skal fremskynde elektrificeringen af bilindustrien, forlanger EU, at den samme industri reducerer udledningen af CO2 med 55 procent i 2030 i forhold til 2021-niveauet.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Virkeligheden lever dog ikke op til det, EU forlanger af bilindustrien. I stedet er efterspørgslen på elbiler generelt styrtdykket i Europa. Læs mere om det her.

LÆS OGSÅ: 12-årig kørte 140 km/t i fars RS 6 – “Svært at sige nej”

– Udfordringen med den grønne omstilling må ikke betyde, at hele industrisektorer skal nedlægges, siger Giorgia Meloni i en udtalelse til Reuters.

Det er værd at bemærke, at selvom Italien og Meloni var imod at forbyde forbrændingsmotoren, trak landet sin stemme tilbage, da først beslutningen var truffet på EU-plan sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Italien er ikke alene om at forholde sig kritisk til det forbud mod nye forbrændingsmotorer, som EU ønsker indført. Det var blandt andre Tyskland, der før forbuddet blev vedtaget, fik presset undtagelsen om syntetisk brændstof igennem.

Siden har flere bilmærker nærmest stået i kø for at meddele, at man alligevel ikke kan undvære forbrændingsmotoren. Senest har Volvo meddelt, at man alligevel ikke udelukkende vil satse på elbilen.

Hos Ford er en beslutning om kun at sælge elbiler i 2030 i Europa også trukket tilbage. Desuden har både Mercedes og Volkswagen meldt ud, at mærkerne vil bruge hundredvis af milliarder kroner på udviklingen af nye forbrændingsmotorer.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Annonce:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også