Italien forbyder tilskud på 82.000 kr. til elbiler

Italiens nye “Økobonus” giver op til 82.000 kr. i tilskud til en ny elbil. Men ordningen gælder kun for byboere og udelukker alle bilister på landet.

Annonce

Italien har genindført et stort statsligt tilskud på op til 82.000 kroner til køb af en ny elbil.

Ordningen indeholder dog en markant begrænsning: den gælder kun for italienere, der bor i byerne. Dermed holdes bilister i samtlige landdistrikter ude.

Den nye tilskudsordning, kaldet “Økobonussen”, træder i kraft i september.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sker efter en periode, hvor den statslige støtteordning til elbiler ellers har været helt forsvundet. Kun på lokalplan har visse byråd valgt at støtte elbilerne.

I Rom er regeringens officielle begrundelse for den geografiske begrænsning et ønske om at forbedre luftkvaliteten i de tætbefolkede byområder.

Det skriver ItaliaOggi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konsekvensen er dog, at bilister i landdistrikterne føler sig forbigået. Den nye støtteordning er nemlig bygge på flere komplekse krav.

Kræver skrotning af gammel bil

For at en privatperson kan komme i betragtning til det nye elbil-tilskud, er det ikke nok ‘bare’ at bo i en by.

Som bilist skal man også have et ejet en ældre benzin- eller dieselbil – og stadig eje den – for at leve op til støttekravene.

Læs videre efter annoncerne

Den gamle bil skal desuden skrottes. Ligesom pengene kun må bruges på en ren elbil. Hybridbiler er ikke med i ordningen.

Der er også et loft over prisen på den nye bil. Elbilen må maksimalt koste 35.000 euro fra ny, hvilket svarer til cirka 261.000 danske kroner.

Det er altså kun de absolut billigste elbiler på markedet, der er relevante for ordningen.

Tilskuddets størrelse afhænger af lønsedlen

Størrelsen på tilskuddet afhænger af tilmed af husstandens årlige indkomst.

Mere efter annoncen

Personer i den laveste indkomstgruppe, med en årsindkomst på op til 30.000 euro (ca. 224.000 kr.), kan få det maksimale tilskud på 11.000 euro, svarende til cirka 82.000 kroner.

For personer med en årsindkomst mellem 30.000 og 40.000 euro (ca. 224.000-298.000 kr.) er tilskuddet på 9.000 euro eller cirka 67.000 kroner.

Der er også indført et tilskud på 80 procent af udgifterne, op til 11.200 kroner, til installation af en ladeboks for bilister, der vælger at købe en ny elbil på støtteordningen.

Mens Italien nu målretter deres tilskud på denne måde, er der i Danmark også stor usikkerhed om fremtiden for støtten til elbiler.

Mere efter annoncen

Som Boosted tidligere har fortalt, er regeringens forhandlinger om at fjerne registreringsafgiften på elbiler gået i hårdknude.

For selvom regeringen lovede et opgør men den nu mere end 100 år gamle og meget forhadte afgift før sommeren, er der ikke sket noget. Og regeringenspartierne kan ikke blive enige om en retning på området.

Til gengæld har SVM-regeringen foreslået at fjerne størstedelen af elafgiften, som også betales af folk i elbiler. Det er dog en stakket frist på bare to år.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler