Investoren Ken Cao, der især gør sig i det anspændte forhold mellem Kina og Taiwan, kalder nu bilmærket BYD for intet andet end et gigantisk pyramidespil.
Kinesiske BYD – eller Build Your Dreams – er intet andet end et gigantisk pyramidespil med en forhistorie som kopimaskine af vestlige design og idéer.
I hvert fald hvis man spørger investoren Ken Cao.
Uofficielt kaldes BYD for Kinas eget Tesla. Mærket har da også for nylig overgået Tesla i rent salg af elektriske biler.
Det hele er dog bare tal på et stykke på papir. Reelt er der intet at komme efter hos BYD, mener Cao.
– Kollapset er uundgåeligt. Det vil ikke kun påvirke BYD, men alle kinesiske elbilmærker.
– Tegnene er allerede synlige, og det vil ramme mange brancher. Det ligner det, der skete med Evergrande, siger Ken Cao, der præsenterer sig selv som en “porteføljeforvalter/investor, der afslører Kinas kollaps”.
De kinesiske bilmærkers mest udbredte fupnummer har da også allerede været oppe at vende i de internationale medier.
Faktisk er det blevet så stor en ting, at dikaturet i Bejing også forsøger at slå ned på den form for fusk med tallene.
De kinesiske bilmærker indregistrerer i høj grad nye biler som brugte. Noget der får dem til at se langt større ud, end de egentlig er.
– De har registreret nye biler, som derefter automatisk registreres som solgte.
Det giver bilmærkerne mulighed for at få banklån og statsgarantier. Det rammer også kunderne – de køber biler, som de tror er nye, men som er lovligt brugte, siger Ken Cao.
Og skal man tro Ken Cao, er BYD en af de absolut største syndere, når det kommer til den form for svindel.
Ifølge investoren er det sket, mens tusindvis af forhandlere har været helt klar over, hvad BYD gjorde og stadig gør for at puste tallene op.
Det ser dog ikke nødvendigvis bedre ud for de europæiske bilmærker. Alene i Tyskland kan landets bilmærker og importører have svindlet med mere end 434.000 elbiler for at pynte gevaldigt på sandheden.


