Ingrid ejede sin Saab med 28 hestekræfter i 70 år

Ingrid og Göte Sundin fik aldrig børn. Men de adopterede en Saab 92B, som de holdt på i hele 70 år. Nu skal den videre.

Annonce

Det er mere end 20 år siden, at Ingrid og Göte Sundin første gang stod frem i medierne med historien om deres Saab 92B.

Bilen købte parret, der aldrig fik børn, tilbage i 1955. Og det er først nu i 2025, at den skal videre.

– Jeg tror, ​​den kostede omkring 10.000 (svenske, red.) kroner dengang; det var vores første bil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Og jeg kan huske, at vi også kiggede på en Morris Minor, fortalte Ingrid til Vi Bilägare for tyve år siden.

Over for Carup holder Michael Luft hos Bilweb Auctions, der i dag skal sælge bilen videre, stadig fast i, at Sundin-parrets gamle Saab er en fantastisk historie.

Ingrid slipper da også kun bilen, fordi hun føler, at hun har nået en alder, hvor hun ikke kan se efter den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun har dog advaret om, at den godt kan blive lidt varm i tæt trafik. Men så skal man, som hun selv siger, ‘bare holde ind til siden lidt, før den falder til ro’.

Bilweb Auctions vurderer, at Sundin-Saaben kan indbringe omkring 100.000 svenske kroner. I dansk valuta er det omkring 68.000 kroner.

Men det er ikke det eneste med en særlig historie, som auktionshuset har haft mellem hænderne på det seneste.

Boosted har tidligere kunnet fortælle, hvordan selvsamme sted har haft Oluf Palmes sidste Volvo under hammeren.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet