Annonce

Ingen køber dem – Maserati sænker nye elbiler med 320.000 kr.

Salget af elbiler er kollapset hos Maserati. Nu giver de op til 320.000 kr. i rabat på de nye GranTurismo og Grecale Folgore-modeller.

Det italienske luksusmærke Maserati giver nu en gigantisk rabat på op til 320.000 kroner på ellers helt nye elbiler.

Den desperate handling er en direkte konsekvens af et katastrofalt dårligt salg for de elektriske Folgore-modeller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det afslører tal som Cars Direct har set på.

Rabatten er et tydeligt tegn på, at selv de mest eksotiske bilmærker kæmper en hård kamp for at få kunderne til at vælge en elbil.

Ifølge Cars Direct er det især i USA, at rabatterne nu bliver rullet ud.

Til sammenligning er der Danmark ifølge tal, som Boosted har gennemgået, foreløbig indregisteret 16 nye Maseratier i 2025. 13 af dem er SUV’en Maserati Grecale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Enorm forskel på elbil og benzinbil

For den elektriske SUV, Maserati Grecale Folgore, tilbyder forhandlerne nu en rabat på, hvad der svarer til omkring 163.000 danske kroner.

Til sammenligning er rabatten på den almindelige benzin-udgave af Grecale kun på cirka 19.000 danske kroner.

Forskellen understreger, at det specifikt er elbilen, som Maserati har svært ved at køre videre ud efter samlebåndet.

Mere efter videoen

Endnu mere dramatisk ser det ud for de elektriske udgaver af coupéen GranTurismo og den åbne GranCabrio.

Her er rabatterne helt oppe på, hvad der svarer til 319.000 danske kroner.

Det betyder, at prisen på de biler i USA reelt falder fra omkring 1,3 millioner kroner til lige under en million kroner (før danske afgifter).

Elbiler fra eksotiske mærker sælger dårligt

De massive rabatter kommer på trods af, at bilerne på papiret er imponerende.

Grecale Folgore har 550 hestekræfter og klarer 0-100 km/t på 4,1 sekunder. Rækkevidden er opgivet til 500 kilometer.

GranTurismo og GranCabrio Folgore har endnu mere at byde på med 761 hestekræfter og en acceleration fra 0-100 km/t på kun 2,7 sekunder.

Mere efter annoncen

Men selv de ekstreme specifikationer har altså ikke været nok til at lokke køberne til.

Salget af elbiler i det absolutte luksus- og superbilsegment har generelt været meget trægt.

Kunderne i den prisklasse foretrækker tilsyneladende stadig lyden og oplevelsen fra en potent forbrændingsmotor.

Flere af de helt store bilmærker har det svært

Mere efter annoncen

De store rabatter hos Maserati skal ses i lyset af en større og mere generel krise for elbiler i den dyre ende af markedet.

Flere bilmærket har i den seneste tid været tvunget til at nedjustere deres forventninger og ændre strategi.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er Porsche i dyb økonomisk krise netop på grund af et svigtende elbilsalg.

Det har tvunget dem til at droppe flere elbil-planer og trække sig fra Le Mans.

Også Audi har for nylig droppet planerne om en fuldt elektrisk RS 6 og satser i stedet på en ny V8-hybrid.

Maseratis desperate rabatter er derfor endnu et tegn på, at festen for de dyre elbiler ser ud til at være forbi for nu.

Mere efter annoncerne
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også