Ingen gider køre bil med manuelt gear, siger Hyundai

Der er ingen, der i dag gider køre i en ny bil med manuelt gear, siger Hyundais europæiske chef. Af samme grund er biltypen forsvundet.

Annonce

For bare et år siden slog Hyundai sig op på at have en rigtig køremaskine i i30 N-modellen med manuelt gear.

Den bil findes ikke længere i modelprogrammet.

Og en efterfølger bliver det heller ikke til. For ifølge Hyundais tekniske direktør i Europa, Tyrone Johnson, er der simpelthen ikke kunder til den slags biler mere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det siger han i et interview til Car Magazine.

For selvom mærket har erkendt, at ikke alle kunder vil have elbiler – eller i det hele taget er klar til det – vil alle bilister tilsyneladende have automatgear.

Og automatgear skal de få. Selv herhjemme, hvor bilisterne er plaget af tårnhøje afgifter, og det manuelle gear i mange år var den billigste løsning, er de tre pedaler helt forsvundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I hvert fald fra Hyundais modelprogram.

Tyrone Johnson henviser dog primært til det amerikanske marked. Her var bare 30 procent af salget af alle nye Elantra N, som stadig fås med tre pedaler, udstyret med tre pedaler.

Resten havde 8-trins dobbeltkoblingsgear.

Læs videre efter annoncerne

Hyundai er ikke de eneste, der siger farvel til det manuelle gear i disse dage. BMW har allerede sagt, at den nuværende M2 bliver den sidste bil med manuelt gear.

Og hos konkurrenterne Mercedes og Audi har man ikke kunnet få en bil med manuelt gear i årevis. Den sidste Audi med manuelt gear er allerede solgt i Danmark.

Det var et eksemplar af den lille A1. Bilen udgår dog officielt først af Audis europæiske program engang i 2026. Men så er det også slut!

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder