Importører kræver: Giv os 100% norske tilstande for elbiler

De danske bilimportører, Mobility Denmark, advarer nu regeringen mod et kollaps for elbiler. Sådan som det er sket i Sverige. Importørernes branche-organ forlanger norske tilstande og stabile afgifter for at redde elbilsalget.

Annonce

De danske bilimportører forlanger nu “norske tilstande” for at sikre fremtiden for elbiler i Danmark.

I en advarsel, der ikke kan misforstås, retter organisationen Mobility Denmark nu en skarp kritik af Christiansborg.

Samtidig med at man peger på Norges succes som den eneste rigtige vej frem. I hvert fald når det kommer til elbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Organisationen advarer samtidig mod at begå de samme fejl som i Sverige, hvor elbilsalget er kollapset.

Det sker i en ny pressemeddelelse fra brancheorganisationen.

Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor der er total usikkerhed om de fremtidige afgifter på nye elbiler i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nuværende politiske aftale fra 2020, som elbilerne kører på, betyder, at afgifterne stiger markant fra nytår.

Den usikkerhed frygter bilimportørerne vil bremse den grønne omstilling og sende Danmark i samme retning som Sverige.

Direktør: Norge har vist vejen

På bare fire år er andelen af elbiler i det danske nybilsalg steget fra 22 procent til 73 procent.

Men den udvikling kan hurtigt blive vendt, advarer Mobility Denmark.

– Norge har vist vejen. Ved at opretholde de rette incitamenter vil resultaterne følge, siger Mads Rørvig, administrerende direktør for Mobility Denmark.

– Danmark kan hente meget inspiration fra den norske model, hvor overgangen til grønne biler har været en politisk prioritet.


I Norge er andelen af elbiler i nybilsalget nu tæt på 100 procent. Det er et resultat af mange års stabile og forudsigelige rammevilkår med blandt andet momsfritagelse.

Advarer mod svensk kollaps

Som et skræmmeeksempel peger de danske bilimportører på situationen i Sverige.

Her afskaffede regeringen den såkaldte “klimabonus” for elbiler nærmest fra den ene dag til den anden tilbage i 2022.

Beslutningen fik salget af elbiler til private til at styrtdykke, og det er endnu ikke kommet sig.

Mere efter annoncen

– Det er nu, at danske politikere skal træffe den rigtige beslutning og sikre en langsigtet skattemodel, der gavner den grønne omstilling, siger Mads Rørvig.

Han understreger, at en skattemodel, der belønner grønne valg og ny teknologi, er nøglen til succes.

Hele den danske bilbranche holder i øjeblikket vejret. Som Boosted for nylig kunne fortælle, er der total politisk kaos omkring de fremtidige bilafgifter.

Den nye skatteminister, Ane Halsboe-Jørgensen, har hidtil nægtet at svare på, hvad der skal ske med afgifterne fra nytår, efter hendes forgænger brød et løfte om en aftale inden sommerferien.

Omvendt skal Mobility Denmark formentlig ikke kigge nordmændene alt for meget over skulderen. I hvert fald har styret i Oslo nu planer om at indfase moms på elbiler.

Mere efter annoncen

Den slags er der på den anden side allerede herhjemme. Men for nordmændene ændrer det ikke på, at der er tale om en ekstra afgift.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet