Idiot smider fyrværkeri ind i åben BMW


Da en Z4-ejer 4.juli holdt for rødt, blev vedkommende mildt sagt noget overrasket.

Amerikanerne har tradition for at fejre landets uafhængighedsdag med fyrværkeri. Men ikke sådan her.

Dashcam-optagelser viser, hvordan BMW’en holder for rødt, da en hvid sedan triller op på siden af den. Øjeblikket efter rulles et vindue ned, og en hånd smider noget tændt ind over BMW’en.


Der går ikke længe, før det tændte viser sig at være fyrværkeri, som eksploderer lige der. Midt i den åbne BMW.

Voldsomt ser det ud. Men historien melder ikke noget om, hvorvidt nogen kom til skade.

 



Boosted.dk er Danmarks største site om biler. Vil du i kontakt med os? Skriv til boosted@boosted.dk