De mange katalysatorer blev fundet på i alt syv forskellige adresser, oplyser politiet.
Katalysatorer til biler indeholder ikke guld. Men det lovpligtige miljøudstyr består af mange andre ædelmetaller, og derfor er det ingen tilsigelse at side, at de hver for sig er deres vægt værd i guld.
På syv forskellige adresser i Texas, USA, oplyser det lokale politi, at man efter flere ransagninger har fundet 477 katalysatorer og mere end 2.000 lambdasonder. Udover de dele fandt politiet en stjålet Dodge Challenger Hellcat og adskillige halvautomatiske skydevåben.
LÆS OGSÅ: Congo slår alarm – folk ryger sig skæve med katalysator-dele
Det hele har en samlet værdi 12 millioner dollars, vurderer politiet. I dansk mønt svarer det til tyvekoster for 87 millioner kr.
Alle katalysatorer og sensorer er stjålet i Houston, Texas, siger politiet. I den forbindelse er fem mænd sigtet for tyveriet. En af dem har dog betalt kaution på 50.000 dollars svarende til 363.000 danske kroner. Han er derfor på fri fod, indtil retssagen mod de fem begynder.
Gik primært efter denne Toyota
Politiet mener, at de fem tyve er en del af noget organiseret bandekriminalitet. Hvilket tyvene da heller ikke har gjort meget ud af at skjule. De stjålne katalysatorer blev helt åbenlyst sat til salg på bl.a. Facebook, siger ordensmagten.
Tyvene tilbød endda at købe katalysatorer, og de skrev helt åbent, om hvilke katalysatorer fra hvilke biler de var interesserede i. Politiet har da også allerede luret, at tyvene primært var interesserede i katalysatorer fra Toyota Tundra-modeller. De er nemlig hamrende dyre. Ifølge politichef Jeff Thomas koster de op til 3.000 dollars – 22.000 danske kroner – at få erstattet.