Hyundai tilbagekalder 1.500 elbil der æder bremser

Hyundai Ioniq 5 N er udstyret med en venstre-fods-bremseteknik fra fabrikken. Men nu viser det sig, at teknologien dræber bremserne.

Annonce

At bremse med venstre fod er normalt forbeholdt racerbiler. Men i gadebilen Hyundai Ioniq 5 N er det en feature, mærket har lagt ind i softwaren.

Det har dog vist sig at være en større udfordring, end ventet. Og nu siger de amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder, at Hyundai skal tilbagekalde mere end 1.500 biler.

Bilerne æder ganske enkelt deres egne bremser, når ‘venstrefods-bremsen’ er slået til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konkret giver softwaren føreren af bilen mulighed for at bruge speeder- og bremsepedalen simultant. På den måde kommer bilen hurtigere gennem sving. I hvert fald i teorien, hvis man ellers placerer venstre fod rigtigt.

Men nu viser det sig, at softwaren kan dræne ABS-systemet i bilerne og dermed sætte den del af bremsesystemet ud af kraft.

Bremseteknisk defekt øger risikoen for ulykker

Det øger selvfølgelig risikoen for en ulykke. Derfor er Hyundai blevet beordret til at tilbagekalde i alt 1.508 biler med softwaren. Alle bilerne er bygget mellem 18. december 2023 og 10. december 2024.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilerne tilbagekaldes officielt fra 7. april i år, og indtil der er fundet en løsning, opfordrer Hyundai ejerne til at lade være med at bremse med venstre fod.

Forhandlerne har allerede fået besked på, hvad de skal gøre. Der skal opdateres software i flere computer-moduler. Men det er ikke noget, Hyundai vil sende ud som en såkaldt ‘over the air’-opdatering. Præcist hvorfor, forklarer mærket ikke.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet