Annonce:

Hyundai skifter mening – satser meget mere på hybridbiler

Selvom Hyundai nu siger, at man vil satse meget mere på hybridbiler, har mærket stadig et mål om at sælge 2 millioner elbiler i 2030.

Annonce:

I forbindelse med den såkaldte 2024 CEO Investor Day fortalte Hyundai offentligheden, sine aktionærer og ansatte, at mærket skifter strategi.

Nu skal det i langt højere grad end tidligere handle om hybridbiler. Hyundai kalder planen for ‘Hyundai Way‘. Noget der bl.a. betyder, at mærket vil øge sit salg fra 4,2 millioner biler (2023-tal, red.) til 5,55 millioner biler i 2030.

Af dem skal 2 millioner biler alene køre på strøm, mens i alt 21 elektrificerede modeller – altså hybrider – skal sætte yderligere skub i salget.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Samtidig anerkender Hyundai, at interessen for elbiler er faldende. Det vil man forsøge at løse med såkaldte EREV-modeller. Altså elbiler med en lille-bitte benzinmotor som rækkeviddeforlænger.

LÆS OGSÅ: Rekord for politiet – tog 1.372 bilist på samme vej i løbet af 72 minutter

Noget vi allerede kender fra ligeledes japanske Mazda. Her er den lille MX-30 et eksempel på en elbil med benzinmotor som rækkevidde-hjælp. Mazda bruger endda en wankelmotor til opgaven.

Det samme kommer næppe til at ske hos Hyundai. Primært fordi Mazda er det eneste bilmærke, der i dag arbejder med motorteknologien. Alligevel tror Hyundai på, at konceptet giver mening.

I hvert fald siger topledelsen, at man på den måde vil have elbiler med en rækkevidde over 900 kilometer på den samme tankfuld. På den måde vil bilerne også være mærkbart mindre afhængige af udrulningen af en infrastruktur af ladestandere.


Hvor mange markeder, den nye “Hyundai Way”-strategi helt præcis skal gælde for og på, er endnu uvist. Men det ligger fast, at mærket alene i USA går efter at sælge 690.000 hybrider senest i 2030.

Sydkoreanerne er ikke de eneste, der i øjeblikket bakker, når det kommer til elbiler. Flere af de helt store europæiske mærker – og mærker med europæisk tilstedeværelse – har på det seneste fortalt, at de alligevel ikke kan undvære forbrændingsmotoren. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Artiklen fortsætter efter annoncen:


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også