Hyundai afslører: Ny IONIQ 6 får markant længere rækkevidde og lavere pris

Hyundai IONIQ 6 får op til 680 km rækkevidde, hurtigere opladning og lavere startpris i Danmark. Priserne starter nu fra 279.995 kr.

Annonce

Den faceliftede Hyundai IONIQ 6 får nu danske priser, og tallene ændrer markant ved elbilens muligheder i Danmark. Med en startpris fra 279.995 kr. og op til 680 km rækkevidde skærper Hyundai konkurrencen i mellemklassen for elbiler.

Det sker, efter Hyundai har opgraderet hele IONIQ 6-programmet med større batterier, længere rækkevidde og hurtig opladning. Samtidig lanceres nye sporty udgaver, som udvider modelprogrammet yderligere.

Og måske allervigtigst, så er bilens design ændret, så især bagenden er blevet mere spiselig at se på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Standard Range: 92 km længere – uden højere pris

Den billigste Hyundai IONIQ 6 leveres nu med et nyt 63 kWh-batteri. Det er 10 kWh mere end tidligere og giver en rækkevidde på op til 521 km.

Tidligere lød tallet på 429 km. Det betyder 92 km ekstra på én opladning, uden at prisen er skruet op. IONIQ 6 Essential starter fortsat fra 279.995 kr.

I basisudgaven følger blandt andet navigation på 12,3 tommer skærm, trådløs Apple CarPlay og Android Auto, adaptiv fartpilot, varme i rat og forsæder, varmepumpe, V2L og el-betjent bagklap.

Artiklen fortsætter efter annoncen

IONIQ 6 med 63 kWh-batteri må trække op til 750 kg.

Hyundai afslører danske priser: Ny IONIQ 6 får markant længere rækkevidde
Credit: Hyundai

Long Range: 680 km for under 330.000 kr.

For dem, der prioriterer maksimal rækkevidde, har Hyundai også opgraderet Long Range-udgaven. Batteriet er vokset fra 77,4 kWh til 84 kWh.

Det løfter rækkevidden med op til 66 ekstra km. Resultatet er en officiel rækkevidde på op til 680 km på én opladning. Prisen starter fra 329.995 kr. i udstyrsvarianten Advanced.

Læs videre efter annoncerne

Her følger blandt andet sæder i dellæder, elektrisk justerbare forsæder, varme i både for- og bagsæder, Matrix-fjernlys, aktiv blindvinkelsensor og automatisk nødbremse i ny version.

Med Long Range-versionen må IONIQ 6 trække op til 1.500 kg.

Hyundai afslører danske priser: Ny IONIQ 6 får markant længere rækkevidde
Credit: Hyundai

Hurtig opladning på 18 minutter

Uanset batteristørrelse benytter Hyundai IONIQ 6 fortsat 800-volts teknologi. Det betyder, at bilen kan lade fra 10 til 80 procent på cirka 18 minutter ved en DC-lynladestander.

Det gælder også de nye, større batterier. Hyundai holder dermed fast i en af de teknologier, som har været et centralt salgsargument siden IONIQ 6 blev lanceret.

Ultimate og firehjulstræk skruer op

Mere efter annoncen

For 20.000 kr. ekstra kan Advanced opgraderes til Ultimate. Her får man blandt andet 360 graders kamera, head-up display, BOSE-lydanlæg, ventilerede forsæder, fjernbetjent parkering og udvendig V2L-adapter.

Firehjulstræk med samlet 325 hk kan tilvælges for yderligere 25.000 kr.

Nye N Line-modeller udvider programmet

Hyundai udvider samtidig modelprogrammet med to nye sporty varianter. IONIQ 6 N Line og N Line+ får særlige designdetaljer, røde kabineelementer, sort loftbeklædning og N Line-styling både ude og inde.

IONIQ 6 N Line har en rækkevidde på op til 585 km og starter fra 334.995 kr.

Flere artikler efter annoncen
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der både en nyere Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler