I den hollandske Schiphol-lufthavn indføres en nulemissionszone i 2026. Men zonen sparer kun 0,77 procent af stedets CO2-udledning væk. Fly tæller nemlig ikke.
Schiphol Lufthavn i Holland indfører en nulemissionszone fra 1. januar 2026.
Tiltaget skal fremme den grønne omstilling. Men en kritisk analyse viser, at den nye zone kun vil have en minimal effekt på lufthavnens samlede forurening.
Det viser beregninger baseret på lufthavnens egne tal.
Alligevel har lufthavnens-ledelse sat sig det mål, at stedet skal være emissions- og affaldsfrit inden 2030.
Men lufthavnen vælger belejligt at ignorere flytrafikken i regnskabet for den nye zone.
Schiphol lufthavns CO2-udledning selv ud fra et meget konservativt estimat beregnet til at ligge på 2,6 megaton årligt. Den nye nulemissionszone sparer højst 2 kiloton CO2 væk.
Det svarer til en besparelse på kun 0,77 procent af lufthavnens CO2-udledning.
Den ubetydelige CO2-besparelse
Den ringe effekt står i skærende kontrast til de store omkostninger, ZE-zonen medfører for kommunen og de involverede virksomheder.
Nulemissionszonens logik er desuden kritisabel. Schiphol taler om “bylogistik”. Men en lufthavn er ikke en by. Den har ingen beboere.
Besparelsen på kvælstofudledning (NOx) er endnu mindre.
Kvælstofemissionerne fra lufthavnen udgør 3.480.000 kg årligt fra flyenes landing og start. Den nye zone forventes at spare 4.500 kg kvælstof.
Det svarer til en reduktion på kun 0,12 procent.
Den ubetydelige reduktion betyder, at lufthavnen stadig vil lugte kraftigt af petroleum i 2030.
Hykleriet: Fossilkøretøjer undtages
Herfra bliver det dog kun endnu værre med hylkeriet.
Schiphol har selv en stor flåde af køretøjer til driften. Det gælder bagagevogne, hotelbusser og sakselifte.
Men ikke alle lufthavnens egne køretøjer er emissionsfri. Schiphol skriver selv, at de fossile brændstofkøretøjer “gradvist vil blive udfaset i de kommende år”.
Lufthavnen pålægger altså eksterne leverandører strenge krav. Men de har svært ved at leve op til de samme krav internt.
Schiphol-lufthavnen ignorerer belejligt den største kilde til forurening; flytrafikken.
Den nulemissionszone er derfor mere et symbolsk tiltag end en reel løsning på et forueningsproblem.
Den nye ZE-zone er et eksempel på, hvor svært det er at opnå en reel grøn omstilling. Den egentlig vilje til at afskaffe både diesel og benzin synes at være meget lille.
Også i bilindustrien.
Boosted for nylig kunne fortælle, styrtdykker elbilsalget i USA med 60 procent på en måned. Det sker, efter at statsstøtten forsvandt.
Samtidig siger Hyundais, at bilisterne egentlig ikke gider vælge elbiler uden statsstøtte.
