Vejdirektoratet fortæller her, hvorfor Danmark bruger vejsalt frem for grus – og hvordan salt mindsker glatføre og ulykker om vinteren på de danske veje.
Når vintervejret rammer Danmark, er saltning og snerydning afgørende for trafiksikkerheden. Mange bilister undrer sig over, hvorfor der bruges salt, hvornår vejene saltes, og hvorfor Danmark ikke gør som Sverige og Norge og bruger grus.
Her får du svar på de mest stillede spørgsmål om arbejdet med at holde statsvejene farbare om vinteren. Vi har spurgt Vejdirektoratet om hjælp.
Hvorfor bruger man vejsalt i Danmark?
Vejsalt bruges i Danmark, fordi det er den mest effektive metode til at bekæmpe glatføre på veje med meget trafik. Salt virker hurtigt og har flere vigtige egenskaber, som gør det velegnet til vintervedligeholdelse.
Salt holder vand flydende og forsinker nedfrysningen af vejbanen. Samtidig svækker det is, der allerede er dannet, hvilket gør det lettere at fjerne glatte lag. Netop derfor egner salt sig særligt godt til præventiv glatførebekæmpelse, hvor vejene behandles, før de bliver glatte.
På statsvejene, hvor trafikmængden er høj, er det afgørende, at indsatsen virker hurtigt og stabilt. Her er salt den mest pålidelige løsning.
Hvornår saltes statsvejene?
Tidspunktet for saltning er mindst lige så vigtigt som selve mængden af salt. Beslutningen om at salte tages ofte fire til fem timer, før der forventes glatføre, og helst inden morgenens myldretid.
Vejtemperaturen spiller en central rolle. Det samme gør mængden af fugt på vejbanen. Ved lave temperaturer kræver det mere salt at opnå samme effekt, end når temperaturen ligger tæt på frysepunktet.
Inden snevejr saltes der ofte præventivt. Saltet svækker sneens binding, så den ikke så let bliver kørt fast af trafikken. Det gør efterfølgende snerydning med sneplove langt mere effektiv.
Hvorfor bruges der ikke sand eller grus som i Sverige og Norge?
Mange spørger, hvorfor Danmark ikke bruger grus i stedet for salt, som man ofte ser i Sverige og Norge. Forklaringen ligger primært i trafikmængde og klima.
På danske veje er trafikken tæt, og undersøgelser viser, at grus hurtigt forsvinder fra kørebanen. Allerede efter omkring 200 passerende biler ved almindelig hastighed er gruset væk. Effekten er derfor kortvarig og utilstrækkelig på statsveje.
I det nordlige Sverige og Norge er trafikken langt mindre, og temperaturerne ofte lavere end i Danmark.
Her mister salt sin effekt, især når temperaturen kommer under seks til otte minusgrader og bliver næsten virkningsløst ved omkring 21 minusgrader. Derfor bruges ofte varmblandet grus, som presses ned i sne og is og skaber friktion.
Hvornår kan grus bruges i Danmark?
Selvom salt er den primære løsning, bruges grus i visse situationer i Danmark. Det gælder blandt andet på lokale veje med lav og langsom trafik, på særlige stigninger og ved fastkørt sne eller islag.
Grus kan også anvendes ved meget lave temperaturer, hvor saltets virkning er begrænset. Her bidrager gruset til øget friktion og bedre vejgreb.
Ulempen er, at grus samler sig i rabatter, skal fjernes fra brønde og efterfølgende håndteres som forurenet jord. Det gør brugen af grus dyrere samlet set end salt.
Har Danmark nok salt til en lang vinter?
Saltlagrene bliver løbende fyldt op i takt med forbruget. Leverancerne justeres efter behov, og der skal en usædvanligt lang og ekstrem vinter til, før der opstår risiko for saltmangel på statsvejene.
Det betyder, at bilisterne i Danmark som udgangspunkt kan regne med, at vinterberedskabet er klar, også hvis kulden og sneen varer ved.
Derfor er salt stadig den bedste løsning
På danske statsveje er salt altså fortsat den mest effektive, hurtige og samfundsøkonomiske løsning til vintertjenesterne.
Kombinationen af høj trafik, skiftende temperaturer og behovet for præventiv indsats gør salt til det mest hensigtsmæssige valg for trafiksikkerheden.
Selvom vintervejret kan give udfordringer, er arbejdet med saltning og snerydning nøje planlagt for at holde vejene så sikre og fremkommelige som muligt gennem hele vinteren.
