Annonce:

Hvorfor frihed og motorcykler går hånd i hånd

For nogle kan det være svært at se formålet med både at være bilejer og motorcykelejer, men at sammenligne motorcykler og biler er som at sammenligne pærer og bananer. Det eneste de to har til fælles er, at det er transportmidler, som kan fragte en fra A til B. Nogle vil mene, at det er et rimelig væsentligt sammenligningspunkt, som er grund nok til, at man ikke bør eje begge dele, men dem der ville benytte sig af dette argument har formentligt aldrig prøvet at sidde på en motorcykel.

Bil eller motorcykel

Hvis valget står mellem en bil og en motorcykel, så er der sikkert mange, der ville vælge en bil, også selvom motorcyklen står øverst på ønskelisten. Der er mange praktiske årsager til at vælge en bil, særligt hvis man har en familie, og man er afhængig af at kunne komme til og fra arbejde, i sommerhus eller besøge noget familie som bor langt væk. En bil er efterhånden blevet allemandseje, og der er mange husstande, som har mere end en bil.

Vi er efterhånden blevet så afhængige af biler, at det formentligt er de færreste, der kunne forestille sig at skulle vælge mellem de to. Hvilken en af de to man ville vælge, afhænger naturligvis også af ens livssituation samt ens transportbehov. Motorcykler er langt fra lige så udbredt i Danmark, som i mange andre lande, og det kan der være flere årsager til. I Frankrig, Italien, Thailand og mange andre lande er både motorcykler og scootere noget, mange bruger til at fragte sig omkring med. Sådan er det langt fra i Danmark, her er motorcykler i langt højere noget, som folk ejer af interesseårsager frem for af transportbehov.

Hvorfor køre på motorcykel

I Danmark er der mange motorcykelejere, som dyrker det at køre på motorcykel. At køre på motorcykel er mere end blot at fragte sig fra A til B, og netop derfor kan det heller ikke sammenlignes at køre på motorcykel og i bil. At køre på motorcykel er på mange måder upraktisk, hvis man tænker praktisk i en sådan forstand, at man maksimalt kan være to personer på cyklen, og samtidig er det begrænset, hvor meget man kan have med sig. Derudover kan der være nogle, som vil mene, at det er upraktisk, fordi det kræver en masse udstyr at køre på motorcykel såsom styrthjelm og køretøj.

Det er netop motorcyklens charme, at det ikke alt sammen behøver at være så praktisk. At køre på motorcykel handler om mere at fragte sig selv fra A til B, det handler også om kunne give slip på hverdagens travlhed og jag og i stedet fokusere på at nyde den frihed, der følger med. Det er netop friheden, som mange efterspørger, når de er på udkig efter en motorcykel.

Selvom der selvfølgelig også er mange, der bruger motorcyklen til at komme fra det ene sted til det andet, så er der noget bekymringsfrihed og formålsløshed over at køre på motorcykel, som man ikke opnår på samme måde ved at køre i bil, hvorfor valget ikke bør stå mellem det ene frem for det andet.

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Hader vi dem?

Annonce:

Læs også

Annonce:

Billig bilforsikring?

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Gratis artikler

Flere populære artikler