Hver fjerde elbil-ejer begår samme fejl for at spare

Rækkeviddeangst plager fortsat elbil-ejerne. En ny undersøgelse fra Zaptec afslører, at hver fjerde ejer af en elbil slukker for bilens aircondition.

Annonce

Rækkeviddeangst får mange elbilister til at tage forskellige metoder i brug.

Nu viser det sig, at hver fjerde ejer af en elbil slukker for bilens aircondition for at spare på strømmen.

Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for ladeboks-producenten Zaptec.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge undersøgelsen er det, hvad der svarer til 140.000 bilejere alene i Norge, som slukker for komfortudstyret.

Det skriver norske Motor.

De gør det for at mindske den rækkeviddeangst, som mange stadig oplever.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fænomenet er opstået i takt med elbilernes indtog. Og selvom elbilerne af i dag kan køre markant længere end for 10 år siden, viser gentagne undersøgelser, at det stadig er et problem.

Men har det overhovedet en mærkbar effekt at slukke for klimaanlægget? Svaret er, at effekten er meget lille. Det mener Oscar Tjåland fra Zaptec.

Test afslører: Så lidt strøm bruger din aircondition

Ladeboks-firmaet får ofte spørgsmål fra elbilejere der går direkte på sparetiltag. Bilisterne spørger, om lavere hastighed og slukket aircondition kan spare dem noget.

Læs videre efter annoncerne

– Teoretisk set får man bedre rækkevidde, men effekten er marginal.

– Man sparer mere ved at lave et ekstra ladestop og i stedet sidde komfortabelt i bilen, fastslår Oscar Tjåland.

Zaptec henviser til en test fra 2024. Den blev udført af den tyske bilistorganisation ADAC.

I testen blev en elbil efterladt i et laboratorium med 35 graders varme. Bilens aircondition var sat til 20 grader i otte timer.

Mere efter annoncen

For hver time faldt batteriets kapacitet med to procent. Efter otte timer var batteriet reduceret med 16 procent. Svarende til 12 kWh. Ifølge ADAC kunne det omsættes til et tab på 64 kilometers rækkevidde.

Bedre råd: Optimer din opladning i stedet

Et godt råd er ifølge tyskerne at undgå at oplade bilen til mere end 80 procent via en hurtiglader. Opladningen bliver langsommere, og det belaster batteriet.

Det skaber også unødvendig kø ved ladestanderen.

Er man tvunget til at køre elbil, viser tallene, at det er bedre at stoppe en gang mere. Også selvom det måtte føles som spild af tid.

Mere efter annoncen

Her kan man med fordel lade op, når batteriet er mellem 50 og 70 procent.

– Hvis alle skal lade op til 100 procent, vil ladestanderne være fulde. Så er det bedre at kombinere toiletbesøg og spisepauser med en ladepause.

– Så vil der potentielt også være en bedre atmosfære blandt alle passagererne i bilen,” siger Oscar Tjåland.

Han påpeger også, at man bør kende sin bils begrænsning, når det kommer til ladehastigheden ladehastighed. Man skal ikke vælge en 200 kW-lader, hvis bilen kun omsætte og modtage 50 kW.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler