Annonce

Hver 5. unge kører med ulovlig pirattaxa

1 ud af 5 unge tager en pirattaxa! Den lave pris er årsagen. Men som passager i sådan en bil risikerer man både at blive svindlet og køre uden forsikring.

Hver femte unge mellem 18 og 29 år har kørt med i en uautoriseret taxa – også kaldt pirattaxa.

Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for forsikringsselskabet Gjensidige. Pirattaxaer udgør en stor risiko for passagererne.

Hver femte unge har altså taget en pirattaxa hjem fra byen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøgelsen kommer kort før julefrokostsæsonen. Det er en tid, hvor hjemtransporten er et udbredt dilemma.

Den primære årsag til at vælge en pirattaxa er økonomisk. Over halvdelen af de unge, der har brugt en pirattaxa, svarer, at årsagen var den lave pris.

Derudover svarer 43 procent, at det var fordi, der ikke var en almindelig taxa til rådighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du riskerer at blive svindlet

Selvom det ikke er ulovligt som passager at tage en pirattaxa, er risikoen høj.

– I en pirattaxa er hverken bil eller chauffør kontrolleret, siger skadechef i Gjensidige, Lene Rasmussen.

– Derfor er der også øget risiko for ubehagelige situationer og kriminalitet såsom tyveri og svindel.

Mere efter videoen

Derudover har man som passager i en pirattaxa ingen mulighed for at klage, hvis noget skulle gå galt.

Lene Rasmussen advarer på det kraftigste mod at gøre det.

– Jeg forstår godt, at det kan være fristende at få en billigere tur hjem. Men overvej grundigt konsekvenserne inden, siger hun.

Undersøgelsen viser, at 17 procent af de unge har taget en pirattaxa uden at være klar over, at taxaen ikke var autoriseret.

Sådan undgår du køre med i en pirattaxa

Mange pirattaxaer efterligner autoriserede vogne. Det gør det svært at gennemskue risikoen.

Lene Rasmussen beder de unge om at være ekstra opmærksomme.

Mere efter annoncen

Man skal altid kigge efter taxameter, synligt chauffør-ID og selskabets tilladelsesnummer. Gør man ikke det, kan byturen ende i en bil uden forsikring og sikkerhed.

Den manglende forsikring er en stor risiko for passagererne. I tilfælde af en ulykke kan det betyde, at man selv skal bære de økonomiske konsekvenser.

Mere efter annoncen

– Kig altid efter taxameter, synligt chauffør-ID og selskabets tilladelsesnummer – ellers kan du ende byturen i en bil uden forsikring og sikkerhed, lyder advarslen fra Lene Rasmussen.

Svindel og forsikringsproblemer er desværre et udbredt fænomen i transportsektoren.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har Midt- og Vestsjællands Politi advaret mod en ny og aggressiv svindelmetode.

Falske bugseringsvogne dukker op ved ulykkessteder. På den måde forsøger svindlerne bag at afpresse bilister for kontant betaling.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler