Hvem løber med Ferrari-titlen på Jyllandsringen?

Ferrari-racere fra Danmark og Sverige dyster i weekenden, når sæsonens sidste afdeling af Formula GT Challenge afgøres med både nye talenter og erfarne profiler på startlisten.

Når FDM Jyllandsringen i weekenden danner ramme om DM Finalen, bliver det med en ekstra attraktion for Ferrari-fans og motorsportsentusiaster. Her køres nemlig finalen i Formula GT Challenge, som afslutter sin første sæson med det hidtil stærkeste felt.

Hele 12 biler stiller til start på Jyllandsingen, hvor publikum kan se både Ferrari 458, 488 og den helt nye 296 Challenge i aktion. Serien har allerede leveret masser af tæt ræs i de tre første afdelinger, og alt tyder på, at finalen bliver et brag af en afslutning.

Talent møder erfaring i finalen

Startlisten byder på en blanding af etablerede kørere og nye talenter. Den svenske Ferrari-veteran Tommy Lindroth er blandt favoritterne. Han har mere end 180 løb på sit CV og sluttede sidste år som toer i Ferrari Challenge Europa.

Fra dansk side er Lars Rolner klar til at tage kampen op, mens 26-årige Cecilie Nør-Jensen stiller op i en Ferrari 458 Challenge. Hun kører normalt i juniorklassen Nordic 4, men får i weekenden chancen for at måle sig med de tunge profiler i Formula GT Challenge.

To mesterskaber skal afgøres. Danske Andreas Borris fører Trofeo Pirelli-klassen i sin Ferrari 296 Challenge og er favorit til at sikre titlen. I Coppa Formula-klassen er spændingen helt intakt, da svenskerne Tommy Lindroth og Christian Appelberg går ind til weekenden på en delt førsteplads.

Hvem løber med Ferrari-titlen på Jyllandsringen?
Credit: Formula GT Challenge

Ferrari-show i paddocken

Formula GT Challenge adskiller sig fra mange andre serier ved at give publikum unik adgang til paddocken. Alle Ferrari-racerne samles i ét stort telt, hvor gæsterne kan følge med i arbejdet på bilerne og mærke stemningen tæt på.

Serien er organiseret af Formula Automobile, der er officiel importør af Ferrari og Maserati i Skandinavien. Ifølge Race Coordinator Chresten Hansen er finalen en vigtig milepæl:

“Vi ser virkelig frem til at være en del af DM Finalen, som plejer at trække tusindvis af motorsportsfans. Det har været en lærerig debutsæson, og vi er stolte af at kunne stille med et stærkt felt til afslutningen,” fortæller han.

Weekenden byder ikke kun på Formula GT Challenge, men også på afgørelser i serier som Touring Car Championship Danmark, DS3 Cup, Radical Cup Scandinavia og Nordic 4. Billetter kan købes på FDM Jyllandsringens hjemmeside.

Tidsplan – Formula GT Challenge finale på Jyllandsringen

Lørdag 27. september
12.05 – Træning (15 min)
14.35 – Kvalifikation (15 min)
15.50 – Heat 1 (20 min + 1 omgang)

Søndag 28. september
13.07 – Heat 2 (20 min + 1 omgang)
15.11 – Heat 3 (20 min + 1 omgang)

KLIK HER FOR BILLETSALG OG MERE INFO!

Hvem løber med Ferrari-titlen på Jyllandsringen?
Credit: Formula GT Challenge
Flere artikler efter annoncen
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder