Selvom EU presser på for at få skudt elbilerne afsted ude hos forhandlerne, er der lang vej endnu. I hvert fald i forhold til unionens egne mål, siger forskere.
Forskere fra Münchens Tekniske Universitet har gennemgået 19 studier og endnu flere scenarier kun med elbiler.
Og her er der ifølge universitetets rektor Thomas Hofmann ikke så meget at tage fejl af. Politikerne i Brussels skal tage studiet alvorligt, når de igen skal drøfte 2035-forbuddet mod nye benzin- og dieselbiler.
For om bare fire år vil 78 procent af alle biler i Europa stadig køre på benzin eller diesel. De nye elbiler skubber ikke de gamle fossilbiler ud, og slet ikke i det tempo, EU forventer.
Samtidig viser beregningerne fra det tekniske universitet, at elbilerne ikke er de CO2-engle på fire hjul, som visse politikere og synspunkter gerne vil gøre dem til.
For når man tager alt omkring elbil med – herunder også produktionen og strøm-mixet inden for Europa – med i beregningen, er vi meget langt fra at være helt fri af bilindustriens CO2-udledning.
Faktisk – siger de tyske forskere – vil elbilerne ikke kunne hente mere end 41 procent af den CO2-udledning, der i dag kommer fra de eksisterende benzin- og dieselbiler.
Kernen i den tyske kritik handler om, hvordan EU måler på CO2-udledningen.
De nuværende regler tillader kun måler direkte på den udstødningsgas, der forlader en bil.
En elbil har derfor nul udledning på papiret, uanset hvordan batteriet er fremstillet, eller hvilken strøm der bruges til at oplade det.
Ifølge de tyske forskere er den metode ikke bare videnskabelig forkert. Den er også uholdbar helt generelt.
I stedet efterlyser forskerne en livscyklusanalyse, der tager højde for råmaterialeudvinding, produktion af stål, aluminium og battericeller, hvor strømmen til elbiler kommer fra og hvordan elbilen i sidste ende genanvendes, når den skrottes.
Det er sådan, at de i München er kommet frem til, at elbilerne kun kan hente 41 procent af fossilbilernes CO2-udledning. Og det ikke bare lige nu og her. Men igennem hele bilens levetid.
