Annonce:

Legendarisk læserbil: Bjørn byggede ‘Mørkets Fyrste’!

Her får du et gensyn med den ondeste franskmand, der nogensinde har trillet rundt på de danske veje. Tilbage i 2004 var Bjørn Kristensens Peugeot 206 nok den ondest stylede bil i Danmark. 

NB: Artiklen, du nu skal til at læse, har vi fundet hos vores venner på Bil Magasinet. De råder nemlig over de gamle Vmax-arkiver. Så tak til dem!

Det er midt i august. Efter 6-7 ugers silende regnvejr er sommeren endelig kommet med tropiske temperaturer og bagende sol. Jeg er godt rød i knoppen og underlig dvask i hele kroppen efter en meget lang og meget varm dag til Bilsports Action Meet på Mantorp Park i Sverige.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Mens jeg kører hjemad mod Danmark og nyder den flotte udsigt fra motorvejen nord for Jönköping, ringer min telefon pludselig med et ordentligt vræl.

– Det er Bjørn. Du skulle været blevet 10 minutter længere, for jeg vandt 9 pokaler…

Jeg ryster min gamle mobiltelefon og tænker: Nu er det gamle møg da stået helt af og svarer:

– Undskyld, hvad siger du? Jeg kan ikke høre dig? Mangler du 9 vokaler?

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

– Jeg vandt 9 pokaler! Det er helt utroligt…, fortsætter den surrealistiske samtale.

– Øh, kan man det?, er det eneste fornuftige svar, jeg kan komme på.

Men man KAN godt vinde 9 pokaler på én dag til et træf i Sverige, når man hedder Bjørn Kristensen og igennem et år har knoklet sin røv i laser og ofret hele sit liv i et mørkt hjørne af et værksted.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

PRØV NU: TJEK DIN BILFORSIKRING!

Indtast din nummerplade og se billige priser på bilforsikringer med det samme!


Læs mere herunder:

Knusende sejr
Det hele begyndte til Danmarks Flotteste Bil 2004. Alene Bjørns entre på Vandel gjorde at alle vidste, at her kom en vinder. Dækket af et fløjlsblødt sort klæde blev den matsorte 206 GTI trukket ind på pladsen af en sort stylet Toyota Sportsvan.

Det kan måske virke arrogant og overlegent på nogen, men kender man Bjørn ved man, at det bare er et udtryk for at alting er gennemtænkt og skal være gennemført til mindste detalje.

Efter en skuffende andenplads med sin 306’er i 2002, gjorde Bjørn i år kort proces og for en gang skyld var dommere og publikum enige. Der var utrolig mange flotte og spændende biler, men der var virkelig ingen, der kom i nærheden af den sorte slyngel, som scorede dommernes gunst og over halvdelen af alle sms-stemmer i både den indledende runde og i finalerunden.

En tydelig lettet Bjørn modtog med stor tilfredshed pokalen, og siden hen også DFB Peoples Choice 2004 med yderligere en knusende sejr. Danmark var indtaget, men nu skulle det vise sig om projektet kunne stå distancen blandt de allerbedste biler i Europa.

Annonce:


De stylede bilers superliga

Magny-Cours i Frankrig. Den 9. udgave af GTI Tuning International samler flere tusinde af de vildeste stylede biler i Europa. Mens jeg en tidlig morgen tager oversigtsbilleder af den gigantiske campingplads, der får DHB til at ligne et par drenges leg med et tomandstelt i baghaven, overvejer jeg om en dansk Pug hæmmet af 180% afgift overhovedet kan gøre sig gældende hernede?

Så vidt jeg ved, er der aldrig tidligere en dansker, der har stillet op i denne Superliga for stylede biler. Vil frøæderne og resten af Europas stylingfreaks forstå det sorte tema, der er gennemgående i bilen? Den malede bund og det vilde motorrum?

Ja, de var totalt væk i 206’eren! Og selv om Bjørn måske havde samme odds som, hvis en dansker skulle vinde OL-guld i 100 meter løb, så lykkedes det Dannebrog at komme med i den ekstremt eksklusive TOP 20-klub, som man kalder de få udvalgte på Magny-Cours.

Her finder de nemlig ikke en overordnet vinder, men vælger de 20 bedste biler ud af flere tusinde stylede biler, der stiller op. Kan det blive større?

Snakken gik i Sverige
– Jeg har bygget bilen for at vinde Danmarks Flotteste Bil, fortæller Bjørn og fortsætter:

– Men det var selvfølgelig en kæmpe side-gevinst at vinde på Magny-Cours, griner han med en beundringsværdig beskedenhed.

Nu ved jeg ikke om vi nogensinde igen får sådan en titel hevet hjem til Danmark – jeg håber det – men selvom vi gør, så var Bjørn og hans matsorte Pug 206 GTI pionererne, der satte lille Danmark på det internationale styling-landkort, og jeg tror nok at trofæet fra TOP 20 i akryl stråler flot og poleret i pokalskabet, for det er vel den største accept en stylet bil kan få.

Ud over tilskuerne til GTI Tuning International fik genopfrisket deres geografi med et land, der hed Danmark, så har svenskere også lige fået en reminder. Mantorp Park blev lagt i grus og ugen efter var der også en fornem pris på Vallåkra.

Debatten gik blandt vores broderfolk om, hvem den dansker var, der hev alle pokalerne ud af landet.

Faktisk gik snakken så meget, at vores kollegaer fra Bilsport i Sverige allerede har været i Danmark og fotografere Puggen til et af de kommende numre. Men de var nu bare et i rækken af udenlandske blade, der har banket på Bjørns dør.

Fast-car og Redline fra England. Et par spanske og franske blade har allerede lavet artikel. Og derefter kommer vores tyske kollegaer til fadet. Bjørns scrapbog bliver sikkert længere end en Harry Potter bog – igen noget ingen anden dansker har opnået før.

Billigere end du tror
Alle pokalerne, interessen fra magasiner fra hele verden og de utallige positive kommentarer om Bjørns Pug 206 GTI vidner om projektets format og høje niveau.

Nu sidder du måske med en følelse af, at det aldrig kunne være dig, der var Bjørn og fik gennemført sådan en ombygning – det må jo koste mindst en halv million!, kan jeg høre dig sige.

– Først og fremmest bliver man nødt til at lave meget selv, ellers bliver det simpelthen for dyrt. Det gjorde jeg ikke i så høj grad på mine tidligere projekter, men denne gang har jeg vel lavet en 60% selv. Dernæst skal man være tålmodig og en værre krejler, når man handler stumper, så man altid får de bedste tilbud.

Og så skal man have en god maler. Uden Erling – ingen bil. Sidst så skal der bare spares på alt andet end bil!, griner Bjørn højt.

– Ja, og det indebærer også resten af familien, bryder Bjørns kæreste ind, der samtidigt understreger, at det var lidt hårdt at bruge tre ugers sommerferie på at slibe motor…

Det er selvfølgelig medaljens bagside, at man tager et år ud af kalenderen og knokler på en bil. Bjørn synes det har været det hele værd, men man skal være forberedt på, at det er hårdt og at man intet andet foretager sig end at slide og knokle på værkstedet.

Forfølg dine drømme
Det hele begyndte som en røvskadet Peugeot 206 GTI. Efter et års arbejde er den nu endt på forsiden af Vmax.

Selv har jeg ubeskrivelig respekt for projektet, der ikke bare er det smukkeste matsorte bæst med luftundervogn, mega specielle hjul og overvældende styling, men også et symbol på at vi danskere sgu godt kan være med, når de tunge drenge leger på den store europæiske stylings-scene.

Og være med i legen vel at mærke uden at man er født med et guld-æg i røven eller sælger narko for at finansiere projektet. Nej, Bjørns vinderbil er skabt ved almindeligt hårdt arbejde og hjælp fra de utallige kammerater og bilfreaks, der kommer hos Erlings Autolakering.

Så lad denne artikel være en opfordring til, at man gør som Bjørn og forfølger sine drømme om at bygge en fed bil. Men forvent ikke at du kommer sovende til det. Der skal noget til at vælte Mørkets Fyrste fra magten. Vi har nemlig ikke set det sidste fra denne Peugeot 206 GTI endnu…

 


Annonce:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Hader vi dem?

Annonce:

Læs også

Annonce:

Billig bilforsikring?

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Gratis artikler

Flere populære artikler