I modsætning til forholdene herhjemme er der i Sverige en helt fast regel om, at dyr skal være fastspændt i biler. Det koster nu 1.500 kroner i bøde.
1.500 svenske kroner eller lige knap 1.050 kroner.
Det er hvad en hund – eller rettere hundens ejer – må hoste op med efter at være blevet stoppet i en trafikrazzia.
For nylig gennemførte svensk politi nemlig en rutinekontrol af trafikanterne i Dalsland det sydvestlige Sverige. Og her sprang den firbenede altså mest i øjnene.
– Det er det, vi normalt kalder lastsikring i hverdagen. Der er ingen separat forbrydelse vedrørende en hund uden sele, siger Linda Frid ved trafikpolitienheden i Trollhättan til
Provinstidningen.
Kontrollen blev gennemført i forbindelse med en national trafikuge på den anden side af Øresund. Lige i Dalsland blev det i øvrigt til 119 spritkontroller uden at politiet fandt anledning til at sigte nogen trafikant for noget som helst.
Men det sker altså alligevel fra tid til anden, at en hund kommer i problemer bag rattet. Eller rettere at dens ejer gør.
I 2023 havde en Skoda-ejer eksempelvis noget af et forklaringsproblem, da politiet blitzede, hvad der tilsyneladende var hans hund, der kørte 10 km/t hurtigere end tilladt.


