Annonce

Huawei afslører vild lader: Oplad på kun 2,5 minutter

Huawei præsenterer en lynlader, der potentielt kan oplade en almindelig elbil på 2,5 minutter. Der er dog et men.

Den kinesiske teknologigigant Huawei vil den 22. april løfte sløret for en ny superlader med en imponerende effekt på 1,5 megawatt.

Det sker på et tidspunkt, hvor kampen om de hurtigste ladere er intensiveret i Kina, og hvor virksomheder som BYD og Zeekr også er i gang med at udrulle hurtigladning i megawatt-klassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Huawei retter dog ikke fokus mod almindelige elbiler. Den nye 1,5 MW-oplader er udviklet til tunge ellastbiler, hvor opladningstiden skal ned under 30 minutter, hvis en reel elektrificering af transportsektoren skal lykkes, lyder det fra Huawei-topchef Hou Jinlong.

Ifølge Huawei kan opladeren levere 20 kWh pr. minut og dermed oplade et batteri på 300 kWh på kun 15 minutter.

Til sammenligning ligger Teslas nyeste Supercharger V4 på 500 kW, mens den nye Huawei-lader altså kan levere det tredobbelte.

Men hvad betyder det for en almindelig elbil i Danmark?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Teoretisk vil en 1,5 MW-lader kunne oplade et standardbatteri på 50 kWh i en elbil på blot 2,5 minutter. Det kræver dog, at bilen kan modtage hele den effekt – og det kan ingen personbiler i dag.

De fleste elbiler i Danmark kan maksimalt oplade med mellem 100 og 350 kW. Det betyder, at Huawei-laderen – ligesom de tilsvarende løsninger fra BYD og Zeekr – først og fremmest er rettet mod lastbiler og busser med meget store batterier.

Men udviklingen viser, hvor hurtigt opladningsteknologien bevæger sig.

Mere efter videoen

BYD har tidligere præsenteret en lader, der kan levere 400 km rækkevidde på fem minutter, og Zeekr er på vej med en 1,2 MW-løsning.

Huawei planlægger samtidig at introducere en robotarm til opladning, som automatisk kobler bilen til laderen uden menneskelig indgriben.

Systemet er allerede vist frem med Huawei’s eksisterende 600 kW-lader, men kan tilpasses nye opladere.

Selvom de kinesiske megawatt-opladere endnu ikke er tilgængelige i Europa – og næppe bliver det foreløbigt – peger teknologien på, hvad der venter i fremtiden.

Og for den danske transportsektor kan det få betydning, når eldrift i tung transport for alvor slår igennem.

Mere efter annoncerne
Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med op mod en million unikke brugere og syv millioner sidevisninger hver måned. Har du en idé til en god historie? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også