Annonce:

Hos Tesla styrtdykker salget – 72 procent er væk

Nye salgstal afslører markant nedgang for Tesla i Europa. Både i Sverige, Frankrig og Danmark falder registreringerne kraftigt med op til 72 procent.

Teslas salg i Europa viser en markant nedgang. Nye tal afslører et fald på op til 72 procent i flere lande.

Både i Sverige, Frankrig og Danmark falder indregistreringerne kraftigt for Tesla og den populære Model Y.

Udviklingen skaber bekymring for bilmærkets fremtid på kontinentet. Det amerikanske mærke står da også midt i en modvind på flere fronter

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I Sverige ser det rigtig grumt yd. Her er der kun indregistreret 204 nye Teslaer i april måned. Det dårligeste for mærket i flere år.

Faldet i Sverige svarer til 72 procent sammenlignet med april sidste år. Selv den opdaterede Model Y kunne ikke forhindre nedgangen. Den stod for 172 af de nye biler, Tesla fik nummerplader på.

I Frankrig er situationen også bekymrende for Tesla. Salget faldt med 59,4 procent i april ifølge brancheorganisationen PFA. Kun 863 biler blev det til i april.

Danske Tesla-tal og europæisk tendens

Det franske fald i april følger efter et tab på 36 procent i marts. Samlet set har Tesla tabt lige godt 44 procent af sit salg i det franske i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det er markant mere end markedets samlede fald på 7,3 procent.

Også i Danmark ser tallene dystre ud for Tesla. Der blev kun registreret 180 Teslaer i april måned. Det er et fald på 67,2 procent i forhold til samme periode sidste år.

Udviklingen i april ligner den fra marts. I marts måned var faldet i Danmark på 65,6 procent for Tesla. Det tyder på en vedvarende negativ spiral for mærket herhjemme.


Tendensen med faldende salg ses i store dele af Europa. Nyhedsbureauet Reuters skriver direkte, at Tesla er i frit fald.

Salget er da også faldet med over 28 procent alene i marts på tværs af Europa.

Flere europæiske lande forventes at melde om svage salgstal for april. Det samlede billede peger på store udfordringer for Tesla på det europæiske marked lige nu.

Øget konkurrence, politik og økonomisk pres

Der er flere mulige årsager til den negative udvikling. Teslas modeludvalg er ved at være ældre sammenlignet med konkurrenternes. Samtidig stiger konkurrencen på elbilmarkedet hurtigt.

Nye elbiler fra etablerede producenter presser Tesla – også på teknologien. Desuden vinder kinesiske lavprismærker frem og lægger pres på priserne.

Elon Musks politiske udtalelser nævnes også som en mulig faktor. Hans forbindelse til højrefløjen i USA har skabt debat. Nogen som kan have fået mærkets kunder til at kigge efter andre biler.

Annonce:

Det har ført til protester i Europa. Der har været eksempler på sabotage ved ladestandere. Også Teslas showrooms har været mål for protester. Desuden fortæller næsten halvdelen af Tesla-ejerne, at de føler sig udsat for hærværk.

Teslas økonomi er også under pres globalt.

I årets første kvartal faldt bilbranchens omsætning med 20 procent. Overskuddet faldt med hele 71 procent sammenlignet med første kvartal 2023.

Annoncer:
Responsiv Iframe

De økonomiske resultater var langt under analytikernes forventninger. Af samme grund er flere investorer begyndt at tvivle på Teslas fremtidige vækstpotentiale. Spørgsmålet er, om faldet er midlertidigt eller om det kun er begyndelsen på en større nedtur.

Selvom rygter om udskiftning af Elon Musk som topchef er blevet afvist af både Teslas bestyrelse og af manden selv, vokser presset.

Både topchefen og Tesla som virksomhed står over for betydelige udfordringer. Fremtiden for Teslas dominans på elbilmarkedet ser nu mere usikker ud end nogensinde før.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også