Honda vil gøre comeback med Europas billigste elbil

Honda har løftet sløret for elbilen Super-N, der kan blive Europas billigste elbil til under 150.000 kr. Spørgsmålet er, om bilen også kommer til Danmark.

Annonce

Kan Europas billigste elbil komme fra Honda til en pris under 150.000 kroner?

Den japanske bilgigant har netop afsløret Super-N – en lille, charmerende elbil inspireret af de japanske kei-cars, som kommer til Europa i 2026.

Prisen er endnu ukendt, men potentialet for en pris, som kun få kan hamle op med, er enormt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Honda har i årevis kæmpet for at finde fodfæste på det europæiske elbilmarked. Den anmelderroste, men dyre og upraktiske, Honda e blev en fiasko og er for længst udgået.

Men nu satser Honda alt på et comeback i det vigtige segment for små og billige elbiler.

Europas billigste elbil er en Honda

Prototypen på Super-N blev afsløret på Japan Mobility Show i Tokyo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Designet er bevidst simpelt og charmerende – nærmest som et barn ville tegne en bil.

Den kasseformede silhuet, de små hjul og det sorte bånd mellem forlygterne, der er en hilsen til Honda e – giver bilen et næsten venligt udtryk.

Selvom bilen er lille, er der plads til moderne teknologi – men med et twist.

Læs videre efter annoncerne

Indvendigt finder man to skærme, men Honda har heldigvis holdt fast i en række fysiske knapper til de vigtigste funktioner.

Honda Super-N: design og unikke features

Det mest bizarre og opsigtsvækkende finder man dog bag rattet: Gearskifte-pedaler!

I en ren elbil virker det umiddelbart meningsløst. Men Honda har en forklaring.

Pedalerne, der placeres bag rattet, er en del af bilens “Boost Mode”.

Mere efter annoncen

Den funktion øger ikke kun bilens effekt midlertidigt, men simulerer også gearskift ved hjælp af “Active Sound Control”.

– Det bidrager til en følelse af spænding og en forbedret køreoplevelse, forklarer Honda.

Det er en funktion, man ellers kender fra den langt dyrere Hyundai Ioniq 5 N. At Honda nu introducerer det i en potentiel mikrobil, er mildest talt uventet.

Under 150.000 kroner?

Honda har endnu ikke afsløret de tekniske specifikationer for Super-N.

Mere efter annoncen

Vi ved intet om motorydelse (ud over Boost Mode), batteristørrelse, rækkevidde eller vægt.

Og vigtigst af alt: Prisen er stadig en hemmelighed. Men netop prisen bliver altafgørende for, om Super-N får succes eller ej.

Hvis Honda formår at ramme et prispunkt under 150.000 kroner, kan bilen blive det, hele branchen sukker efter.

Den vil i så fald markant underbyde konkurrenter som VW ID.1 og den kommende Renault Twingo Electric. Selv BYD Dolphine Surf, der i Danmark koster netop 150.000 kroner, vil ikke kunne følge med.

Kei-cars er designet til at være ekstremt billige at producere i Japan. Hvis den filosofi kan overføres til noget, europæerne gider køre i, kan prisen blive historisk lav.

Kommer Honda Super-N til Danmark?

Honda har bekræftet, at Super-N lanceres i Europa i 2026.

Mere efter annoncen

Produktionen skal angiveligt startes op på mærkets fabrikker i England, Japan og andre asiatiske lande (hvor bilen få navnet Super-One,red.).

Men om Danmark er med i de europæiske lanceringsplaner, er endnu uvist. Boosted arbejder på at få en kommentar fra Honda i Danmark.

Den lille Super-N kan blive et kærkomment frisk pust i et elbilmarked, der i øjeblikket er præget af høje priser og svigtende salg for mange mærker.

Hvis prisen er rigtig, kan Honda Super-N blive den folkelige elbil, mange har ventet på. Også før mange af konkurrenterne er klar med alternativer.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler