Honda satser stort på flere nye benzinmotorer

Trods forlydender om, at elbilen vil være det eneste i modelprogrammet fra 2040, nægter Honda at lade forbrændingsmotoren dø, så flere nye benzinbiler er på vej.

Annonce

Honda har et ambitiøst mål om at udfase benzinmotorer fuldstændigt i 2040. Men indtil da nægter den japanske bilproducent at lade forbrændingsmotoren dø.

I modsætning til Nissan, der har opgivet udviklingen af benzinmotorer, holder Honda fast i teknologien. Honda følger dermed i fodsporene på Toyota, Mazda og Subaru, der alle satser på hybridbiler på nuværende tidspunkt.

Hondas strategi baseres på udvikling af helt nye 1,5-liters og 2,0-liters firecylindrede benzinmotorer, der er specialdesignet til hybridbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Reuters.

Disse motorer har alle direkte indsprøjtning og er konstrueret til at opnå den højeste forbrændingseffektivitet i deres klasse, hvis man da spørger japanerne selv.

Især 1,5-liters benzinmotoren er ingeniørerne hos Honda stolte af. Japanerne siger, at den er blevet 40 procent mere effektiv end sin forgænger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Effektivitetsforbedringerne begrænser sig ikke kun til motoren. Hybridkomponenter vil nu blive delt mellem den 1,5-liters og 2,0-liters motor, hvilket reducerer omkostningerne og forenkler produktionen. Derudover reducerer Honda vægten med et lettere forhjulstræk.

Japanerne ved også allerede, hvor de nye motorer skal bruges. Nemlig til en ny generation af platforme til mellemstore biler. Altså biler på størrelse med Accord-modellen.

Honda forventer, at platformen vil reducere vægten med næsten 90 kilo. Men mindst lige så væsentligt vil det gøre det halvtreds procent billigere at bygge en motor sammenlignet med omkostningerne i 2018. Blandt andet fordi mærket vil bruge de samme dele til bilerne på 60 procent af samlebåndene.

På den måde mener mærket at kunne sælge mindst 1,3 millioner hybridbiler om året fra 2030 og indtil 2040, hvor man vil udfase forbrændingsmotoren.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet