Holland oplader elbiler med gas – er løbet tør for strøm

I den hollandske provins Utrecht er man løbet tør for strøm i elnettet. Så nu skal der sættes store naturgas-generatorer op for at trække læsset.

Annonce

I Holland er der et forbud mod diesel- og benzinbiler i mange af de større byer, som er blevet en større hovedpine end egentlig gevinst.

I provinsen Utrecht er man ganske enkelt nødt til at sætte flere store naturgas-generatorer op for at have strøm nok.

Det skriver mediet nu.nl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foreløbig skal der stilles generatorer op seks steder i provinsen for at skaffe strøm nok til indbyggerne og deres elbiler.

Operatøren, der har fået opgaven med generatorerne, kan umiddelbart godt se det paradoksale i at bruge naturgas til at lave strøm, når nu alt andet end elbiler i sig selv udskammes.

Men operatøren, Stedin, understreger, at generatorerne kun skal tændes i ‘nødstilfælde’. Selv regner operatøren med, at tænder generatorerne 500 timer om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er alle generatorer tændt på samme tid, vil de i teorien kunne forsyne 60.000 husstande i Utrecht med strøm.

I Holland er det omvendt ikke noget nyt, at elnettet ikke kan følge med hollændernes strømforbrug. Ifølge de nationale medier har landets regering to gange i år forsøgt sig med lovgivning, der skal lukke hullerne i elnettet.

Men det er endnu ikke lykkedes.

Så nu skal de store gas-generatorer op. De skal senest være på plads i efteråret 2026. Til den tid skal de kunne levere 60 megawatt strøm til elnettet.

Men problemerne stopper ikke her. For selvom der skal gasgeneratorer op seks steder i Utrecht, er det indtil videre kun lykkedes at finde ét egentligt sted.

Nemlig et i udkanten af provinsen. Stedet er blevet godkendt, fordi de store generatorer ‘forventes’ at larme en hel del.


Alle generatorer skal derfor stilles op mindst 235 meter fra al beboelse. Desuden må generatorerne ikke stå tæt på de såkaldte Natura 2000-arealer, der er naturbeskyttede områder inden for EU.

Warmold ten Zijthoff, der er regional direktør hos Stedin, vil ikke fortælle, hvor dyrt naturgasløsningen bliver for borgerne i Utrecht. Men han vil godt bekræfte, at ‘der er tale om langt den dyreste løsning’.

At der skal laves strøm på alternative og knap så ‘grønne’ måder er der dog ikke noget specielt hollandsk fænomen.

Præcis det samme sker herhjemme. Tilbage i marts kunne Boosted fortælle, at en stationsby siden jul har fået strøm fra dieselgeneratorer. Elnettet kan simpelthen ikke følge med.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet