Her slog politiet til mod… cyklister

Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Politiet fortæller, at cyklisterne ikke kan vide, om ordensmagten også holder øje med dem i morgen.

Torsdag eftermiddag var Fyns Politis færdselsafdeling talstærkt til stede i Odense Centrum. Med sig havde de elever fra politiskolen som skulle opleve virkeligheden. Helt konkret gik man efter de af odenseanerne som tog turen gennem gågaden på to hjul.

Det må man nemlig ikke, selvom det måske virker fristende at stryge gennem gaderne, på tidspunkter hvor der alligevel ikke er ret mange på gåben. Men den går ikke, understreger politiet.

Reklameblok:



– Det gør vi en gang imellem. Og vi fortæller det ikke på forhånd. Vi kommer som lyn fra en klar himmel, siger kommunikationsrådgiver fra Fyns Politi Charlotte Nyborg til Migogodense.dk.

Og bare fordi Fyns Politi havde et kuld kommende betjentene med, skal cyklisterne ikke regne med, at det bare var for sjov. Bøderne lander i eBoks alligevel.

Reklamelink:
Skal kæresten forkæles med lækkerier? Så klik her og se mere!

Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over otte år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk