Her rådner forladte Ford Escort Cosworth RS væk

Der står faktisk ikke bare én, men hele to Ford Escort Cosworth RS og rådner væk i denne lade. Bilerne ligner noget, der ikke har været på vejene meget længe.

Annonce

Et sted i Europa rådner ikke én, men hele to klassiske Ford Escort RS Cosworth langsomt væk. Det er folkene bag YouTube-kanalen The Bearded Explorer, der har delt det grusomme fund.

Og du behøver ikke være Ford-fan, før det stikker en smule i hjertet, at de legendariske performance-biler fra 90’erne er i sådan en tilstand.

Ifølge The Bearded Explorer er stedet ikke lige sådan at komme til, da det både overvåges og besøges jævnligt. Af hvem, vides dog ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det er tydeligvis ikke nogen, der er særligt interesseret i bilerne på grunden. At dømme ud fra nummerpladen, der lige kan ses en smule af på den blå bil, er der tale om to højrestyrede biler fra England.

Men der er mere at komme efter. For kigger man godt efter, dukker skelettet af en BMW E30 3-Serie også op. Det samme gør vraget af en Porsche 928 og en Mini Cooper S.

Ikke bare en men flere Ford Escort Cosworth RS står forladt hen

Ifølge nummerpladerne, som folkene bag YouTube-kanalen har valgt at sløre, har bilerne ikke været på vejene i mindst 20 år. Men hvorfor, kommer desværre ikke frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et opslag i det engelske svar på motorregisteret viser angiveligt, at ingen af de to Ford-modeller har kørt mere end 20.000 kilometer. Omvendt ser rusten ud til at være minimal.

I hvert fald på overfladen. Men efter 20 års tvivlsom opbevaring tør vi ikke gætte på, hvordan det ser ud under bilerne. Ikke desto mindre kan bilerne være værd at gemme på.

Et hurtigt kig på Mobile.de viser, at de koster fra 65.000 euro i dag. Det svarer til lige knap en halv million kroner herhjemme. Der holder altså bogstaveligt talt en formue på stedet.

Desværre er det langt fra første gang, at kultbiler får en meget trist skæbne. Faktisk sker det – desværre – så ofte, at vi her på Boosted har kunnet lave en hel kategori med artikler om den slags.

Flere gange ligger der noget umiddelbart mystisk bag mange af historierne. Som da et hav af tilsyneladende helt nye BMW E34 5 Serier dukkede op i en tilsyneladende forladt bygning midt i Bulgarien. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet