Her må politiet ikke længere stoppe bilister for ‘småting’

At blive vinket ind til siden af nogle blå blink for småting kan være drønirriterende - så nu har en amerikansk by gjort noget ved det.
Foto: Erik Mclean/ Unsplash.com

At blive vinket ind til siden af nogle blå blink for småting kan være drønirriterende – så nu har en amerikansk by gjort noget ved det.

I Danmark har politiet ret til at stoppe alle bilister, hvis de har lyst. I den amerikanske stat Philadelphia er det dog lidt anderledes.

Med sin underskrift på en ny lov har borgmesteren i byen, han hedder Jim Kenney, gjort det umuligt for politiet i byen at stoppe bilister for ‘secondary offences’ – mindre lovbrud.

Det skriver flere medier – blandt andre CNN og USAToday.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:



Og hvad dækker det så over? Jo, politiet i Philadelphia må eksempelvis ikke længere stoppe bilister, der kører rundt med en defekt forlygte eller en ‘ikke-synlig’ nummerplade. Politiet må heller ikke stoppe bilister som kører rundt uden nummerplader. I hvert fald ikke hvis det er mindre end to måneder siden, bilen er købt.

LÆS OGSÅ: Sådan spotter du politiet i civil

I staten Pennsylvania, som byen hører under, må man nemlig kører rundt uden nummerplader i op til 60 dage efter, at en bil er registeret. Sidder kofangeren skæv, skal man heller ikke frygte for at blive stoppet.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:



Bilisterne slipper dog ikke helt. Politiet må nemlig godt vurdere, at ‘forseelsen’ er så alvorlig, at det kræver en bøde. Så havner den bare i postkassen i stedet for.

 

 

Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk