Lørdag formiddag havde en 44-årig bilist meget svært ved at forstå færdselsloven – så tog politiet bilen fra ham.
Lørdag formiddag standsede Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi en 44-årig mand i Munke-bjergby. Og det med god grund skulle det vise sig. Manden må nemlig slet ikke sidde bag rattet, da han ikke har noget kørekort. Det oplyser politikredsen i døgnrapporten.
Faktisk er det fjerde gang, at den samme mand bliver stoppet uden kørekort. Og så er politiet i deres gode ret til at beslaglægge bilen. Hvilket da også skete. Men fordi biler allerede kan beslaglægges, når bilister uden kørekort stoppes tredje gang, må det formodes, at manden allerede har måtte aflevere en anden bil til politiet.
Ifølge politiet protesterede den 44-årige beslaglæggelsen. Men det hjalp ikke. Han var dog ikke den eneste bil, som Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi i weekenden kunne tage bilen fra. Søndag blev en anden 44-årig mand stoppet i Holeby.
Også han kørte rundt uden kørekort. Og da det er tredje gang, politiet snupper ham i det, måtte han aflevere bilnøglerne. Det foregik i øvrigt også under protester, siger politiet.
Er kæresten trist og sur? Bare rolig, her er den rette kur!