Her er politiets nye drømmebil

Mens de i Norge drømmer om at køre patrulje i en Bugatti Chiron, har Fyns Politi nogle mere ‘ydmyge’ ambitioner. Betjentene må klare sig med en Lamborghini Huracan.

Annonce

Udover geografi skulle man ikke tro, at der er meget, som adskiller norsk og dansk politi. Men jo, bl.a. er ambitionsniveauet noget mindre herhjemme.

For hvor norsk politi drømmer om at køre rundt i en Bugatti Chiron i stedet for deres kinesiske Volvo V90 Cross Country, drømmer Fyns Politi om at skifte patrulje-Passaten ud med en Lamborghini Huracan.

Det skriver politikredsen i et Facebook-opslag, der viser den AI-genererede fartdrøm frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og skulle det nogensinde blive til noget, er fynboernes beskyttere altså noget mere ydmyge i det. For hvor nordmændene vil have 16 cylindre og 1.600 hestekræfter, nøjes Fyns Politi med 10 cylindre.

Huracan-modellen, der var i produktion mellem 2014 og 2024, fik aldrig mere end 640 hestekræfter. Måske skal ordensmagten på Fyn drømme bare lidt større.

Afløseren – Temerario – har godt nok mistet 2 cylindre. Men de otte nye af dem ligger stadig i V-form. Og med en hybridpakke er den samlede ydelse oppe på 920 hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Altså i basisudgaven. Faktisk er bilen så ny, at Lamborghini ikke har offentliggjort de første specialudgaver endnu.

Men det vildeste ved Temerario er, at den – i hvert fald målt i effekt – er skræmmende tæt på sin 12-cylindrede storesøster Lamborghini Revuelto’s 1.015 hestekræfter.

Der er på den anden side også de politistyrker, som hverken må nøjes med eller for den sags skyld behøver at drømme.

Boosted har for nylig kunnet fortælle, om hvordan kollegerne i helt andre verdensdele faktisk kører rundt i de biler, Fyns Politi drømmer om.

Men der er jo også lige det med prisen. Skulle Fyns Politi anskaffe sig en Huracan, skulle de for det første have gjort det inden udløbsdatoen på samlebåndet.

Dernæst skulle ledelsen have fundet 1,7 millioner kroner i budgettet eller spurgt Rigspolitiet/staten om lov. Egentlig var prisen på den forkerte side af 4,25 millioner kroner. Men staten betaler selvfølgelig ikke registreringsafgift til sig selv.


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet