Annonce:

Her er den nye BMW M5 Touring før du må se den

BMW er snart klar med den nye M5 Touring. Men billederne af bilen er allerede ude, og det før du egentlig må se dem.

Annonce:

Den nye BMW M5 sedan er i forvejen den tungeste 5 Serie til dato. Og det forventes kun, at den nye stationcar – eller Touring som tyskerne siger – bliver tungere.

På den anden side er det første gang siden E61 fra 2010, at vi nu igen har en M5 Touring. Udover den ekstra plads forventes det, at BMW holder sig til samme opskrift i den nye stationcar.

Altså en hybriddrevet 4,4-liters V8-motor med 735 hestekræfter og voldsomme 1.000 Nm. Noget BMW for første gang slap løs på Goodwood Festival of Speed i juli måned.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

På trods af en vægt på hele 2,5 ton – altså i sedan-format – kan den nye M5 køre fra 0 til 100 km/t på 3,5 sekunder, og den stopper – hvis man sætter de rigtige krydser på udstyrslisten – ikke med at trække, før speedometeret viser 305 km/t.

LÆS OGSÅ: Ladeoperatør er gået konkurs med gigantisk gæld

Det er ikke første gang, at en ny BMW slipper ud markant før tid. Det er bl.a. sket for nylig med den nye 2 Serie, ligesom den næste X3 allerede har smidt de camouflerende klude før tid.

Interessant er det at bemærke, at den nye M5 Touring – i det mindste ud fra billederne at dømme – ikke leveres med kulfibertag. Den slår på soltag eller ingenting.

Men det var ifølge nichemediet BMW Blog forventet, at mærket fra München ikke vil ofre penge på udviklingen af så stort et stykke kulfiber. Om det senere bliver til ekstraudstyr, vides ikke.


  • Her er den nye M5 Touring før du må se den
  • Her er den nye M5 Touring før du må se den
  • Her er den nye M5 Touring før du må se den
  • Her er den nye M5 Touring før du må se den

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også