Her ender hver fjerde af alle Toyotas elbiler

bZ4X har været og er en skandale for Toyota. Nu viser det sig, at nordmændene køber en ud af fire elbiler, som mærket sender til Europa.

Annonce

Mens det europæiske bilsalg generelt falder, øger Toyota salget af personbiler og især elbiler som bZ4X markant. Forklaringen skal findes i Norge.

Toyota skal ikke have lov at glemme, at elbilen bZ4x var et skandaløst ringe produkt, da den blev sendt på markedet i 2022.

Herhjemme har flere ejere klaget over biler, der ligefrem kaldes ‘elendig’. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når det så er sagt, sender Toyota faktisk én ud af fire bZ4x-modeller til netop Europa. Nærmere bestemt Norge, hvor bilen er et hit.

Det skriver Motor.no.

Fremgangen sker på trods af et generelt fald i det europæiske bilsalg. Salget af personbiler i regionen gik tilbage med to procent i årets første tre måneder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Toyota formåede dog at gå imod strømmen. Den samlede salgsvolumen for Toyota i Europa landede på 321.067 biler.

Det svarer til en lille stigning på 0,4 procent sammenlignet med samme periode året før. Det er især de rene elbiler, Toyota sælger flere af. Her er salget steget med 36 procent.

Toyotas elbiler og kommende modeller

I alt blev der solgt 13.870 Toyota-elbiler i Europa i kvartalet. Mærket fremhæver selv modellen bZ4X som den primære drivkraft bag det øgede salg.

Artiklen fortsætter efter dette:

Det gælder både på tværs af Europa og specifikt i Norge. Den norske succes med bZ4X er særligt bemærkelsesværdig.

Hele 2.287 eksemplarer af Toyota bZ4X fandt vej til norske købere i årets første kvartal. Det betyder, at næsten hver fjerde bZ4X solgt i Europa blev leveret i Norge.

Markedsudvikling og fremgang til Lexus

Ifølge tal fra det norske Trafikinformationsråd blev Toyotaen faktisk kun overgået af Tesla Model Y i perioden.

Lexus, som hører under Toyota, oplevede også fremgang. Lexus øgede sit europæiske salg med 15 procent.


Det svarer til 22.096 biler i perioden.

bZ4X er i øjeblikket den eneste elbil, Toyota vil tilbyde europærerne. Flere elektriske modeller er dog på vej fra Toyota.

Annonce

Til efteråret forventes introduktionen af den nye model Urban Cruiser. I Danmark skal bilen, der forsøger at konkurrere med Kia EV3 og den problemfyldte Volvo EX30, koste fra 234.990 kroner.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?