Her dumper flest køreprøven i Danmark

Der er stor forskel på, hvordan køreskole-eleverne klarer køreprøven på landsplan. Det viser en ny opgørelse fra Færdsstyrelsen.

Annonce

En ny opgørelse fra Færdselsstyrelsen giver et indblik i, hvor mange der dumper køreprøven i forskellige områder af Danmark.

Tallene viser betydelige regionale forskelle i beståelsesprocenterne, hvilket indikerer, at flere faktorer kan spille ind på resultatet af køreprøven.

Det skriver Autopart24, som har fået aktindsigt i tallene, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Københavnsområdet er andelen af ​​ansøgere, der dumper køreprøven, højest. Næsten halvdelen af ​​alle elever i disse områder oplever at dumpe til køreprøven. Dette står i kontrast til andre dele af landet, hvor beståelsesprocenten er markant højere.

Færdselsstyrelsens opgørelse, som er udleveret til Autoparts24, afslører, at København Nord har den højeste andel af ​​dumpede køreprøver med knap 48 procent.

København Syd og Midtsjælland følger trop med henholdsvis 46 og 44 procent. Disse tal er væsentligt højere sammenlignet med andre regioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Østjylland har den laveste andel af ansøgere, der dumper køreprøven. Her må 23 procent af eleverne tage prøven om. Syd- og Sønderjylland og Vestjylland ligger midt imellem med henholdsvis 26 og 29 procent dumpede køreprøver.

Direktør i Autoparts24, Troels Meier, vurderer, at de regionale forskelle sandsynligvis skyldes flere faktorer. Han fremhæver, at bilkørsel generelt er mere nødvendigt uden for de større byer, hvilket kan give mere øvelse og rutine.

Samtidig kan de mere rolige trafikforhold i disse områder give bedre mulighed for at lære bilen og trafikken at kende. Kørsel i byområder som København kan derimod være mere stressende og komplekst, hvilket kan påvirke præstationen under køreprøven.

Læs videre efter annoncerne

– Helt overordnet set, så er det at kunne køre bil meget vigtigere uden for de større byer, og så er der formentlig mere rolige forhold til at lære bilen og trafikken at kende, mens det modsat er langt mere stressende at køre i eksempelvis København, lyder det fra Troels Meier.

Et kommende lovforslag om, at 17-årige skal kunne køre bil uden ledsager i dagtimerne efter en forsøgsordning, forventes at træde i kraft i sommeren 2025. Troels Meier ser flere potentielle fordele i det forslag.

– Det kan særligt i yderområder give unge en helt anden mobilitet og nye muligheder for arbejde og uddannelse, og samtidig er det med til at gøre dem til endnu mere dygtige bilister, inden den endelige køreprøve, siger han.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler