Annonce

Helt ny Tesla mistede lakken efter første vask

Lakken på en helt ny Tesla forsvandt flere steder på bilen, da bilen blev vasket første gang. Skaderne løber op i 75.000 kroner, mener forbruger-klagenævn.

Annonce

En tre uger gammel Tesla Model Y Performance fik alvorlige skader på lakken efter den første bilvask.

Ejeren opdagede, at store dele af lakken var ødelagt, og fra et Tesla-værksted lød det, at reparationen løber op i 75.000 kroner.

Tesla afviser at tage ansvar for skaderne.

Annonce

Ifølge den norske bilorganisation NAF, der undersøgte sagen, var lakken usædvanligt blød og følsom over for stenslag og andre påvirkninger.

NAF’s rapport beskriver skaderne som mere omfattende, end hvad der kan og må forventes på en tre uger gammel bil.

LÆS OGSÅ: Mercedes skal spare milliarder – ramt af særlig krise

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skaderne omfattede blandt afskalninger på kølerhjelmen, førerdøren, begge bagdøre og forkofangeren. “Malingen er meget blød,” skriver organisationen, som vurderede skaderne til at være unormale i forhold til bilens alder og kilometertal.

Tesla-ejeren, som tidligere havde kørt en Volvo, forklarede i sin klage, at han gennem ni år havde benyttet den samme vaskehal uden problemer.

Efter hændelsen kontaktede han Tesla. Men bilproducenten mente ikke, at skaderne skyldtes lak-kvaliteten. Bilmærket mente omvendt, at Model Y-ejeren måtte tage slagsmålet med ejeren af vaskhallen.

Artiklen fortsætter efter dette:

Sagen blev senere indbragt for det norske forbrugerklagenævn. Og her fik Model Y-ejeren ret. Tesla bærer ansvaret for den urimeligt ringe lakering.

Myndigheden påpegede, at omfanget af skaderne ikke var i overensstemmelse med, hvad man kan forvente ved almindelig brug af en ny bil.

I sin afgørelse skriver Forbrugerklagenævnet, at Tesla skal betale ejeren 75.000 kroner i erstatning. “Det er en ny bil. Skaden opstod kun tre uger efter levering,” lød det blandt andet i nævnets udtalelse.

Annonce for Auto Show

Da norske Motor, der har dækket sagen, spurgte Tesla, om de ville følge nævnets afgørelse eller anke den, undlod bilproducenten at kommentere. Tesla-ejeren har i mellemtiden udtrykt frustration over den manglende vilje til at løse sagen uden for myndighederne.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?