For at undgå at bilister tanker billig benzin i nabolandet Malaysia, har Singapore indført en kontant 75-procent-regel, der giver bøder ved grænsen.
En tur over grænsen for at tanke kan være fristende for mange. Også i Danmark
I Singapore har myndighederne dog sat en effektiv stopper for den praksis.
Ø-statens bilister skal ikke bare betale skyhøje afgifter, de skal også overholde én meget specfikt regel for overhovedet at køre bil andre steder.
Reglen, der er kendt som ‘Three-Quarter Tank Rule’, kræver, at biler fra Singapore altid er tanket mindst 75 procent, når de forlade landet.
Det gælder for alle biler, der kører på benzin, diesel eller naturgas (CNG).
Den singaporeske toldmyndighed, Immigration & Checkpoints Authority, kontrollerer endda at reglen bliver overholdt af alle, som forsøger at krydse grænsen i bil.
Hvis en bilist forsøger at passere grænsen med for lidt i tanken, venter der en bøde. Bøden kan være på op til 500 Singapore-dollar. Det svarer til omkring 2.550 danske kroner.
Efter bøden skal bilisten vende om. Formålet er at køre til en tankstation i Singapore og fylde tanken op til det lovligpligtige niveau. Først derefter kan rejsen mod og over grænsen fortsætte.
Høje bilafgifter i Singapore
Myndighederne ser også strengt på forsøg på snyd. Manipulation med bilens brændstofmåler kan fører altid en sigtelse.
Singapore lægger da heller ikke skjul på, at man er meget streng over for alle landets bilister.
Immigration & Checkpoints Authority har ligefrem offentliggjort en video, der viser, hvordan en bilist med for lidt i tanken bliver bedt om at vende om, på Instagram.
Grunden til den ufravigelige regel er simpel. Brændstofpriserne i nabolandet Malaysia er markant lavere. Reglen sikrer, at statskassen i Singapore ikke mister store summer i afgifter.
Bilisme er i forvejen en meget dyr affære i Singapore. For at købe en bil skal man bl.a. købe sig til et et ‘Certificate of Entitlement’ (COE-dokument).
Det er en tilladelse til overhovedet at eje et køretøj.
Oven i prisen på bilen kommer en registreringsafgift (ARF). Afgiften er trindelt og varierer fra 100 til hele 320 procent af bilens værdi. En almindelig mellemklassebil bliver dermed ekstremt kostbar.
Strenge regler for bilisterne
Disse afgiftssatser er for nylig blevet forhøjet. Tidligere lå den maksimale ARF på 180 procent. Det viser en klar tendens mod endnu højere omkostninger for bilejere.
Udover de høje engangsafgifter findes der også en årlig vejafgift. Den løber op i flere hundrede dollar om året.
Biler, der er ældre end 10 år, pålægges en endnu højere afgift, fordi styret i Singapore gerne vil af med bilerne.
De mange afgifter og strenge regler, som 75-procent-reglen, er en del af Singapores samlede strategi. Det er designet til at regulere antallet af biler og maksimere statens indtægter fra bilisme.
Mens Singapores regler for bilister i det hele taget er blandt verdens strengeste, er der tegn på, at de næsten lige så strenge regler i Danmark bliver løsnet lidt.
Og dog. For som Boosted også har kunnet fortælle, mener en dansk ekspert, at regeringen skal holde op med at fortælle bilisterne, at det bliver billigere at eje en bil.
Det er ikke tilfældet, siger brancheekspert Jacob Skjærris. Heller ikke selvom regeringen med skatteminister Rasmus Stoklund (S) nu gerne ser registreringsafgiften på elbiler afskaffet helt.


