Annonce

Helikopter fangede kvinde – dømt for at starte 12 gaderæs

En 25-årig kvinde er blevet dømt for at arrangere og starte ulovlige gaderæs. Hun blev afsløret af en politihelikopter, der filmede hende starte 12 ulovlige ræs.

En 25-årig kvinde er blevet dømt for at arrangere ulovlige gaderæs i Sverige, efter politiet brugte en helikopter til at overvåge og filme hende i aktion.

Kvinden, der fungerede som såkaldt “starter” for 12 af de ulovlige løb, blev efterfølgende sporet til en adresse og anholdt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dommen er ifølge ST-Tidningen et resultat af en målrettet indsats fra svensk politi, der i stigende grad tager utraditionelle metoder i brug for at bekæmpe gaderæset.

I dette tilfælde var det ikke de deltagende biler, men arrangøren, der var politiets primære mål.

Filmet fra luften

Under en overvågnings-operation positionerede en politihelikopter sig i skjul et stykke fra det ulovlige arrangement.

Fra luften kunne betjentene uforstyrret filme, hvordan den 25-årige kvinde agerede som starter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Videooptagelserne viser tydeligt, hvordan to biler ad gangen stillede op ved en linje malet på vejen. Kvinden stillede sig imellem dem og gav på sin ordre signal til, at ræset kunne begynde.

Helikopteren filmede i alt 12 af de ulovlige gaderæs.

Forsøgte at flygte

Da kvinden pludselig opdagede, at politiet var på vej til stedet, råbte hun en advarsel til de mange tilskuere og deltagere.

Mere efter videoen

Alle begyndte hurtigt at sprede sig, og den 25-årige kvinde flygtede selv fra stedet i en bil.

Men helikopteren i luften fulgte flugtbilen og guidede en patruljevogn på landjorden frem til både den og kvinden bag rattet.

Kvinden blev standset og sigtet for overtrædelse af den svenske ordenslov for at have arrangeret et ulovligt, offentligt arrangement.

Nægtede sig skyldig

Under politiets afhøring var kvinden ifølge ST-Tidningen “målløs” og nægtede enhver involvering.

I retten indrømmede hun at have været til stede, men kun som en almindelig tilskuer.

Den forklaring afviste retten dog pure på baggrund af de klare videooptagelser fra helikopteren.

Mere efter annoncen

– Hendes handlinger viser tydeligt, at hun havde et sådant ansvar over stedet, at hun fik de deltagende køretøjer til at lytte til hendes regler,” skriver byretten i sin dom.

Den 25-årige kvinde skal nu betale i alt 50 dagsbøder á 100 svenske kroner. I alt 5.000 svenske kroner. Eller det der svarer til 3.400 kroner.

Straffen til kvinden er dog forholdsvis mild. I hvert fald når man ser på, hvad den slags straffes med herhjemme.

Mere efter annoncen

Tilbage i 2021 blev både en starter og en såkaldt spotter, der holder øje med politiet, idømt båder på op mod 12.000 kroner. Som Boosted kunne fortælle, fik begge desuden ubetinget fængselsstraffe.

Og tilbage i juli måned 2025 blev en tidligere formand for foreningen Cars & Coffee Aarhus, der ikke har noget med ordrets egentlige betydning at gøre, også dømt for sin rolle i de ulovlige gaderæs.

Mere efter annoncerne
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også