Annonce:

Hel bilkoncern i knæ fyrer øjeblikkeligt 1.000 ansatte

600 af de 1.000 ansatte, der nu mister jobbet, finder amerikanske General Motors i deres tekniske udviklingsafdeling.

Annonce:

General Motors har med øjeblikkelig virkning sagt farvel til 1.000 ansatte på verdensplan.

Nyheden kommer på et tidspunkt, hvor det er mere end usikkert, om koncernen overhovedet vil gennemføre et ellers stort anlagt comeback i Europa. Læs mere om det her.

600 af de 1.000 stillinger bliver nedlagt på General Motors’ campus for teknologisk udvikling i nærheden af den gamle bilby Detroit.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver CNBC.

– I forbindelse med at vi bygger GM’s fremtid, skal vi forenkle for at sætte mere fart på og ekspertise. Der skal træffes modige valg og prioriteres i de investeringer, der vil have den største effekt, lyder det fra en talsmand ifølge mediet.

GM er langt fra de eneste, der står over for en række svære valg i øjeblikket. Generelt er bilindustrien hårdt ramt. Krisen har allerede udløst flere konkurser.

Flere af dem kommer som redningsforsøg. Hos fælgproducenten BBS forbereder man sig på at gå konkurs for femte gang i virksomhedens historie, og hos Recaro er automotive-afdelingen, som bl.a. bygger skålsæder, i alvorlig knibe. Læs mere om det her.

Også hos tyske Continental er der en frygt for, at forretningen ikke kan køre videre. Faktisk er frygten nu så stor, at ledelsen overvejer at sælge softwareafdelingen fra i et forsøg på at vende udviklingen.


Andre virksomheder har mere eller mindre definitivt opgivet kampen. Bilmærket HiPhi har efter, at produktionen gik i stå sidste år, måttet erkende, at moderselskabet ikke kan køre videre. Det selvom man drømte om at komme til Danmark. Læs mere om den sag her.

Tilbage hos General Motors er det ikke første gang, man er i økonomiske problemer. Under finanskrisen 2008/09 måtte den amerikanske stat ligefrem redde bilkoncernen med skatteydernes penge. I dag beskæftiger koncernen 73.000 mand på verdensplan.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også