Hel bilfabrik lukker efter underskud på 30 milliarder kr.

I forsøget på at redde forretningen har Nissan besluttet sig for at stoppe med at bygge biler på Oppama-fabrikken i Japan. Yderligere 6 fabrikker skal lukkes ned.

Annonce

Nissan opgiver at bygge biler på mærkets Oppama-fabrik i Japan.

I en pressemeddelelse oplyser mærket, at man lukker ned for bilproduktionen ved udgangen af marts 2028.

Nedlukningen af fabrikken er en del af mærkets forsøg på at redde sig selv ud af en økonomisk ruin. Noget der eksempelvis kostede et minus på 30 milliarder danske kroner i regnskabet i 2024.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trods de mange, manglende milliarder har Nissan-importøren i Danmark forsikret Boosted, om at den danske del af forretningen ikke er en del af en ellers global spareplan.

En spareplan, der betyder, at mere end 20.000 ansatte skal fyres, og at i alt 7 fabrikker står over for lukning.

Den danske del af forretningen går fri

Boosted kunne dog for nylig fortælle, at en af de syv fabrikker muligvis allerede har fundet sig en købe eller ny samarbejdspartner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rygtet om at iPhone-producenten Foxconn vil ind på bilmarkedet er nemlig så vedvarende, at særligt de japanske medier bliver ved med at nævne, at en aftale kan være på vej mellem parterne.

Desuden forlyder det, at Honda overvejer at lade Nissan bygge en række pickups i USA. Den aftale kan komme i stand, fordi Nissan på mindst én fabrik i USA ikke køre med fuld kapacitet.

Hvad der her fra skal ske med Oppama-fabrikken, har Nissans ledelse ikke besluttet sig for endnu. Men de ansatte er sikret deres job og løn frem til lukningen i marts 2028.

Læs videre efter annoncerne

Ifølge Japan Travel arbejder mere end 3.000 folk på den fabrik, som Nissan nu har besluttet sig for at lukke.

Oppama-anlægget, der ligger 20 minutter med tog fra den større by Yokohama, har i mange år været et af de steder, der også var delvist åbent for offentligheden.

I hvert fald har Nissan tilbudt turister rundvisninger på fabrikkens område. Om det fortsætter frem mod lukningen, fremgår ikke af historien.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler