Annonce

Haverirapport: Elektrisk BMW var skyld i færgebrand

Først fik elbiler skylden, så vidste man egentlig ikke noget. Men siger den hollandske haverikommission, at en færgebrand i 2023 begyndte i en elektrisk BMW.

Annonce

En officiel men indtil nu hemmeligholdt rapport fra den hollandske haverikommission bekræfter nu, at branden ombord på Fremantle Highway i 2023 blev udløst af en elektrisk bil.

I rapporten står der ifølge Dagblad van het Noorden, at branden begyndte i og udviklede sig fra batteriet i en elektrisk BMW.

Branden brød ud sent om aftenen den 25. juli 2023. På det tidspunkt var skibet lastet med næsten 3.800 dyre tyske biler.

Annonce

Det var primært biler fra BMW, der var ombord. Skibet var på vej fra Tyskland mod Singapore.

Branden brød ud, da skibet befandt sig ved Vadehavet ud for den hollandske kyst. Det lykkedes dog kaptajnen at slå alarm øjeblikkeligt, så besætningen kunne evakueres.

Mangel på udstyr eskalerede katastrofen

Havarirapporten peger præcist på årsagen. Branden begyndte på dæk otte i lastrum fire. Årsagen var et batteri i en elektrisk BMW.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge efterforskerne var og er den efterfølgende spredning af ilden en lige så stor katastrofe som selve branden.

Rapporten kritiserer desuden afgørende mangler ombord.

Først og fremmest fandtes der ikke udstyr, der kunne slukke brande i litium-ion batterier, ombord. For det andet har besætningen ikke trænet i, hvordan man håndterer den type brande.

Artiklen fortsætter efter dette:

Efterforskerne bag rapporten vurderer, at hvis branden var blevet isoleret fra begyndelsen, ville kun godt 500 biler være gået tabt.

Skibets manglende forberedelse betød, at branden spredte sig ukontrolleret. Det førte til, at cirka 3.300 biler gik tabt, og skibet sank delvist.

En hetz mod elbiler til søs?

Branden fra 2023 har udløst en hetz mod elbil-batterier i skibsindustrien.

Annonce for Auto Show

Ulykken har skabt store diskussioner om, hvorvidt transport af litium-ion batterier udgør en for stor risiko for fragt- og passagerfærger.

I Grækenland har man allerede taget konsekvensen. Som Boosted har kunnet fortælle, er elbiler i vid udstrækning helt forbudt ombord på landets færger.

Flere rederier både norske og amerikanske har desuden helt forbudt elbiler ombord. Blandt har et amerikanske rederi sagt nej til at sejle med elbiler som gods.

Ifølge ledelsen er man udmærket klar over, at det vil koste på bundlinjen i form af tabte arbejdsopgaver. Men det er ikke en risiko, rederiet vil løbe.


Branden ombord på Fremantle Highway kostede én person livet, mens flere andre blev såret. I alt måtte 23 besætningsmedlemmer evakueres fra skibet.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?