Har du set bilen her? 1.000-vis snydes af “bilforhandler”

En “bilforhandler”, der kalder sig Autowelt hævder, de vil udlodde en ny Volkswagen til en heldig vinder. Men det hele er svindel.

Annonce

Et stort svindelnummer snyder i øjeblikket tusindvis af danskere. Svindlen foregår på Facebook. En falsk bilforhandler med navnet Autowelt udlodder en eftertragtet Volkswagen Tiguan R-Line.

Det skriver TjekDet og Dinavis.dk.

Annoncer på Facebook lover nysgerrige sjæle en helt ny Volkswagen Tiguan R-Line.

Annonce

Folk skal blot skrive “@Fremhæv” i kommentarsporet. Derefter er de angiveligt med i konkurrencen om bilen.

I svindlernes opslag står der blandt andet:

“- For at fejre den store åbning. #Vi udlodder denne fantastiske Volkswagen Tiguan R-Line til en af ??jer. Bare skriv @ og klik på fremhæv. Hvis det bliver blåt, er du blevet udvalgt. Vinderen udvælges den 15. august 2025.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange danskere er hoppet i med begge ben. Et enkelt opslag har fået omkring 100.000 kommentarer.

Det mere end indikerer, at et tilsvarende antal personer er faldet for nummeret.

Svindelnummer går viralt i flere lande

Ifølge TjekDet er det et af de mest udbredte svindelnumre i Danmark. Omfanget er enormt.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Konkurrencen kører også i andre lande. Her er et højt antal brugere også faldet for svindlen. I Polen fik et enkelt opslag hele 250.000 kommentarer.

TjekDet hævder at have fundet frem til mindst 200 forskellige Facebook-sider. De hedder alle “Autowelt”, som betyder bilverden på tysk.

Klikker man videre, føres man til en række hjemmesider. Her skal man ofte svare på spørgeskemaer.


Det præcise formål er uklart. Meget tyder dog på, at svindlerne tjener penge for hver bruger, de sender videre.

Autowelt misbruger firma-identitet

Med tusindvis af brugere kan det blive til store beløb for bagmændene.

Der findes en rigtig bilforhandler i Nordmakedonien med navnet Autowelt. De har intet med svindlen at gøre.

Deres navn og logo er blevet misbrugt af svindlerne. Den nordmakedonske virksomhed har selv advaret mod svindlen i opslag på sociale medier.

Mere efter annoncen

Der er altså tale om identitetstyveri.

Ifølge TjekDet peger sporerne ikke mod Nordmakedonien. De peger derimod mod Indonesien som udgangspunkt for svindlen.

Svindel med biler som lokkemad er desværre ikke et nyt fænomen. Tilbage i juli advarede Volkswagen i Tyskland om et lignende fupnummer.

Her blev intetanede kunder lokket til af ellers helt nye biler fra noget, der i mistænkelig grad minder om Volkswagen selv.

Annoncerne har bare aldrig haft noget med VW at gøre. Og priserne er så langt nede, at de er helt på månen.

Mere efter annoncen

Volkswagen understreger, at hverken bilerne eller salgskanalerne i annoncerne eksisterer. Men i nogle tilfælde er advarslen kommet for sent.

Både bilister i Tyskland, Schweiz og Østrig er blevet farenarret penge på den måde ved at betale forud for bilerne. Biler der altså slet ikke eksisterer.

Tilbage i Danmark har TjekDet tidligere kritiseret Boosted for at viderebringe skuespiller Rowan Atkinsons holdning til biler.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?