Annonce:

Ham fra “Badehotellet” vil køre racerløb – “Hvor svært kan det være?”

Skuespiller Simon Stenspil, der blandet medvirker i TV2-hitserien ‘Badehotellet’, skal køre Super GT Denmark. læremesteren bliver Top Gear-værten Jesper Carlsen.

Det er en barnedrøm, som går i opfyldelse, når Simon Stenspil stiller op til 2022-udgaven af den danske racerserie OK Oktan 100 Super GT Denmark for Team Brask. Det er lige så meget nysgerrigheden, som driver den 38-årige skuespiller og bilentusiast ind i en ukendt verden. For hvor svært kan det egentlig være at bliver racerkører?, skriver holdet i en pressemeddelse.

– Det er både en drøm, men det er lige så meget en personlig udfordring. Jeg har jo ingen ambitioner om at blive Formel 1-kører. Jeg skal heller ikke skabe mig en ny karriere. Målet er at komme ud og køre i en rigtig racerbil i et rigtig racerløb. At vise, forhåbentligt, at det rent faktisk kan lade sig gøre, og samtidig inspirere andre til at hoppe ud i det, lyder det fra Simon Stenspil.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Vi starter helt fra bunden
– Det hele er gået lidt stærkt, men pludselig bød chancen sig. Jeg har fået mig en racerlicens, og så starter vi ellers fra bunden med en gokart. Jeg skal lære, hvilke linjer, jeg skal følge på banen og hvordan jeg skal placere mig i forhold til mine konkurrenter og den slags. Det er megaspændende, men også en anelse stressende, for sæsonen begynder allerede den 8. maj. Vi dokumenterer hele forløbet og fortæller historien på min egen Youtube-kanal, så alle kan følge med.

Erfaring fra TV-program
Den eneste form for racerløb, Simon Stenspil endnu kan bryste sig af at have dyrket, er folkeræs på en grusbane mod andre kendisser i Kanal 5-programmet ‘5. Gear’. Men det var netop i forbindelse med optagelserne til det populære bilprogram, han mødte Top Gear-værten, Formel 1-medarbejderen, relation manager for Kevin Magnussen, den tidligere racerkører og teamejeren, Jesper Carlsen. De to bilentusiaster knyttede hurtigt bånd og blev enige om, at de havde en fælles drøm, som måtte realiseres.

– Jeg har brugt hele mit liv i motorsporten, både som kører og senere som teamejer, og da jeg mødte Simon, gik jeg faktisk med planer om at puste liv i mit eget team igen. Men jeg følte, at jeg manglede en skæv idé, og pludselig stod Simon dér i en lånt køredragt med et brændende ønske om at prøve det, som de fleste nøjes med at drømme om. , lyder det fra Jesper Carlsen.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Det er et sportsligt eksperiment
– For kan det virkelig lade sig gøre for en fuldstændig grøn 38-årig gut med familie og karriere at komme ind i motorsportsverdenen og få succes? Jeg kender jo selv sporten, og umiddelbart er det en ret umulig udfordring. Det er et sportsligt eksperiment, men også en personlig rejse for en ildsjæl, som skal lære det hele fra bunden, og vores mål er at levere nogle gode resultater og samtidig give et indblik i en spændende verden og forhåbentlig inspirere andre til at bevæge sig derind.

Første udfordring for Simon Stenspil, Jesper Carlsen og resten af Team Brask kommer allerede den kommende weekend, 7.-8. maj, hvor første afdeling af OK Oktan 100 Super GT Denmark afvikles på Padborg Park i Sønderjylland.


Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over ni år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Hader vi dem?

Annonce:

Læs også

Annonce:

Billig bilforsikring?

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Gratis artikler

Flere populære artikler