Guide: Sådan skifter du kobling

En tunet motor er ubrugelig, hvis ikke også din kobling er opgraderet – sådan her skifter du den!

Du har måske prøvet det selv – at køre med en slidt kobling er simpelthen bare så irriterende. Faktisk så er en kobling en lige så udsat sliddel som bremserne på din bil, og den skal behandles ordentligt, hvis den skal holde til den effekt, som motoren laver. Specielt opdager bilbyggere ofte, hvad det vil sige at have en kobling, der glider, når de har tunet motoren op i effekt.

I princippet er en kobling ret så simpelt et stykke mekanik. Den fungerer i korte træk ved, at du har en koblingsplade, som er koblet sammen med gearkassen og to anlægsflader, altså et svinghjul og en trykfod, som er koblet sammen med motoren.

Når trykfoden på koblingen trykker koblingspladen fast mellem de to anlægsflader, vil motor og gearkasse nu være i ét og rotationen sendes videre ud til hjulene. Simpelt og skrøbeligt!

Reservedele
En flerpladet kobling fås i enormt mange prisklasser helt fra cirka 3.500 kr. og op til 30.000 kr. alt efter mærke, model og kapacitet. Vores to-pladede Spec kobling koster fra cirka 10.000 kr. hos turbodk.dk alt efter model.

Hvorfor udskiftning?
På en tunet motor er koblingen en af de sliddele, der er absolut hårdest spændt for. Derfor må man forvente en begrænset levetid, hvis bilen bliver kørt lidt hårdt som i vores tilfælde.

Tidsforbrug
Det varierer enormt meget fra bil til bil. Vi har set eksempler, hvor et koblingsskifte tager en time, men vores tog cirka tre timer.

Sværhedsgrad
Hvis du aldrig har haft en gearkasse af en bil før, så bør du nok lige alliere dig med en kammerat som har.

De tre mest brugte materialer
Det er selve koblingspladen, der tager imod alle de tæsk, som en kobling skal modstå, og derfor findes der plader i mange forskellige materialer, som egner sig godt til forskellige ting. Her oplister vi kort de tre mest brugte materialer på koblingsplader i biler til gaden, men der findes et hav af andre, hvis du kigger udenfor biler til vejen.

Organisk
I de fleste gadebiler og lettere opgraderede koblinger bruges et organisk materiale, som har en blød tilkobling, men ikke tåler høj varme.

Sintermetal
Det mest brugte materiale i opgraderede koblinger med én eller flere plader. Det tåler hårde forhold og høj varme, men slides også derefter.

Kulfiber
Du finder det i koblinger til hård tuning og racerbiler. Kulfiberplader har den egenskab, at de nærmest griber hårdere, jo varmere de er.

Sådan virker en flerpladet kobling
Originale koblinger i biler, som vi ser på gaden til hverdag, er lavet til at kunne holde mellem cirka 120 Nm og 500 Nm alt efter model, motor osv.

Når du laver en beregning på en kobling, så tales der om den mængde moment, som selve trykfoden kan fastholde koblingspladen til. Når grænsen overstiges, vil koblingen glide, og du vil med det samme generere en masse varme, som tager livet af koblingspladen.

Normale biler har en enkelt koblingsplade, mens tunede biler og racerbiler har to eller flere plader. Hver gang du får en ekstra plade i koblingen, kan den i teorien tåle mere varme, og så har den flere flader at gribe på.

Derfor behøver trykfoden ikke nødvendigvis at være kraftigere, selvom den selvfølgelig ofte er det på en performance-kobling, som skal holde måske 200 procent mere effekt end en original.

Hydraulisk udrykkerleje
Mange biler har et hydraulisk system til at udkoble med. Men hvis du opgraderer koblingen til en meget kraftigere end originalt, kan det blive et problem, at koblingspedalen bliver ulidelig hård at træde ned. Løsningen kan være et hydraulisk udrykkerleje, som monteres ind over højgearsakslen som her. Faktisk så har nogle originale biler som bl.a. Saab det fra fabrikken.

Koblingsvækse
Til det hydrauliskesystem skal der noget væske til at flytte trykket. I et koblingssystem bruges den samme DOT 4-væske, som du bruger til dine bremser. Du kan godt hælde DOT 5.1 på, men det giver dig ikke nogle fordele, faktisk tværtimod, da den type hurtigere optager fugt og dermed bliver dårlig.

SÅDAN SKIFTER DU EN KOBLING – TRIN FOR TRIN

1) Gearstangen skal afmonteres på mange baghjulstrukne biler, hvor den sidder monteret direkte ned i gearkassen. På forhjulstrækkere er gearskiftet via stænger eller kabler.

2) Kardanen transporterer kræfterne fra gearkassen og ud til bagtøjet, som igen sender det videre ud til hjulene. Kardanen skal afmonteres ved midterleje og ved bagtøjet.

3) Når du har løsnet boltene til kardanens midterleje og ved flangen på bagtøjet, kan den trækkes ud af strålerne på gearkassen. Den er tung og samtidig slatten, så hold fast.

4) Vores gearkasse har et løst koblingshus, så her starter vi med at løsne gearkassens bolte, som går ind i koblingshuset. De sidder hele vejen rundt og er nogle ordentlige moppedrenge.

5) Gearkassen er som regel fastgjort på midten med et stort ophæng. Det kan du nu løsne, men du skal være opmærksom på, at du skal kunne holde hele gearkassens vægt derefter.

6) enten bruger du en gearkasseløfter eller en kammerat til at hjælpe med at tage gearkassen ned. Du må ikke tabe den, da den er lavet i et skrøbeligt aluminiumshus.

7) Nu er det tid til at fjerne koblingshuset. På de fleste biler er koblingshuset integreret i gearkassen og derfor skal du hoppe punkt 4 over og i stedet som her fjerne alle boltene rundt.

8) Boltene til koblingshuset fastgør motor og gearkasse, så derfor kan der være op imod 10-15 bolte. Også starteren skal her af, da dens bolte er gennemgående ud i gearkassen.

9) Når alle bolte er skruet ud, kan du tage koblingshuset af. Det er så her, at du under normale omstændigheder fjerner hele gearkassen som i punkt 6.

10) Koblingen er nu kommet til syne, og den skal afmonteres. Her er trykfoden fastgjort med møtrikker rundt langs kanten, som du skruer af, så trykfoden bliver løs.

11) Når du har taget møtrikkerne hele vejen rundt, kan trykfod og alle koblingsplader pilles ud. De vejer en del, når der er tre af dem som her på vores testbil.

12) Svinghjulet er boltet direkte på krumtappen og boltene er ret seriøse, da de skal holde al effekt fra motoren. Brug en slagnøgle til at skrue dem helt ud med, det er klart lettest.

13) det vejer en del og på vores bil hele 9 kg. Så du skal holde ved, når du løfter det af krumtappen. Den nye kobling fra Spec er helt komplet med svinghjul und alles, så dette skal bare ud.

Det er altid sjovt at sammenligne grejet, når man skifter til en anden model. Her er vores gamle 3-pladede HKS kobling til venstre og den nye fra Spec til højre, som er 8 kg lettere.

14) Spænd det nye svinghjul på krumtappen og kør det kun til med slagnøglen. Boltene skal spændes med det moment, der foreskrives fra fabrikanten, ellers kan de knække, og det er dyrt

15) Rens alle flader af med en affedtende rensevæske. Vi bruger bremserens, som fjerner eventuel olie eller fedt fra opbevaring eller produktion. Så glider den ikke for os.

16) når alle koblingsplader er monteret, og trykfoden er sat løst på, skal du nu centrere dem, så højgearsakslen fra gearkassen kan passe direkte ind. Det gør du med en centreringsdorn.

16) vær opmærksom på at de fleste koblinger kommer afvejede og derfor skal eventuelle mærker sættes ud for hinanden. Her er det en streg på svinghjul og trykfod, som passer.

17) til slut skal alle bolte spændes rundt på svinghjulet, så det klemmer med al sin kraft. Her skal du også følge det moment, som er anvist fra koblingsproducenten.

FÆRDIG! Gearkassen monteres faktisk lige præcist i omvendt rækkefølge af, hvad den blev afmonteret. Derfor vil vi ikke trætte dig til en udførlig guide her. Hvis du var nødt til at tappe gearkasseolien af, da den skulle afmonteres, så hælder du ny olie på nu. Husk at læse den manual, der følger med til koblingen, for her står beskrevet, hvordan den skal køres til for at opnå bedste effekt.

 

 

 

 

 

 

Klik frem og tilbage på pilene