Annonce:

Glem GTI og VR6 – Kongegolfen hedder A59!

I 90’erne arbejdede VW på et hemmeligt projekt med en såkaldt “Super-Golf”. Resultatet blev denne A59, som er udstyret med en hårdpumpet turbomotor og firehjulstræk.

Du er tilgivet, hvis navnet Golf A59 ikke siger dig noget. Den åndelige efterfølger til VW Golf G60 Rallye fik aldrig grønt lys af VW-boss Ferdinand Piëch, og kun to prototyper blev bygget. Baggrunden var den samme som med den tidligere G60 Rallye – nemlig at VW ønskede at gøre comeback i rallysporten.

En stribe prototyper blev bestilt af VW’s Research and Development-afdeling. Tanken var, at bilen skulle kunne bruges i WRC-rally i Gruppe A, skriver Bil Magasinet.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Bygget af Schmidt Motorsport
Opgaven med at konvertere koncernens dengang helt nye Golf III blev lagt ud til specialisterne hos Schmidt Motorsport (SMS), som også stod bag Audi’s V8-motoriserede DTM-racere, som dominerede racerbanerne totalt i 1990 og 1991.

SMS smed VW’s egen underkvadratiske (slaglængde større end boring) 2-liters motor ud og udskiftede den med en 1.998 cm3 motor med identisk boring og slaglængde for at øge omdrejningsvilligheden.

Fire cylindre og 275 hk
Med en turbo sneg ydelsen sig op på solide 275 hk og 367 Nm. Syncro-firehjulstræk var utilstrækkeligt og blev udskiftet med et nyt system, der minder om de moderne Haldex-transmissioner.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Firehjulstrækket var computerstyret, og du kunne låse både et midterdifferentiale og bagdifferentialet, når asfalten blev udskiftet med grus og mudder.

Tophastigheden var omkring 270 km/t.

Mere ræs end gadebil
I kabinen var det også tydeligt, at A59 havde mere at gøre med en racerbil end en egentlig gadebil. Her var indbygget et bur, en fuld digital instrumentering, racerskålsæder og et indbygget brandslukningsanlæg.

Læs mere efter annoncerne:

PRØV NU: TJEK DIN BILFORSIKRING!

Indtast din nummerplade og se billige priser på bilforsikringer med det samme!


Læs mere herunder:

Uden på blev skærmene udbygget og både bagklap, bagrude og de bageste sideruder blev udført i plastik, mens fronthjelmen blev udført i glasfiber.

Bygget i 2.500 eksemplarer 
Havde projektet overlevet starthalvfemsernes finanskrise, ville VW have været nødsaget til at producere 2.500 gadebiler af homologeringshensyn.

Der er ingen tvivl om, at A59 ville følge traditionen fra G60 Rallye og blive vanvittigt dyr. Men den ville også endegyldigt have jaget en pæl igennem Golf III’erens image som den magelige Golf.

Annonce:


Selv om det forlyder fra VW selv, at der kun blev produceret en enkelt prototype af Golf A59, går rygterne i VW-kredse om, at Schmidt Motorsport lavede mere end bare én. Og en nyere video fra firmaet viser netop, at der findes mere end blot én VW Golf A59. Se videoen under artiklen og bedøm selv.


Annonce:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler