Glem GTI og VR6 – Kongegolfen hedder A59!


I 90’erne arbejdede VW på et hemmeligt projekt med en såkaldt “Super-Golf”. Resultatet blev denne A59, som er udstyret med en hårdpumpet turbomotor og firehjulstræk.

Du er tilgivet, hvis navnet Golf A59 ikke siger dig noget. Den åndelige efterfølger til VW Golf G60 Rallye fik aldrig grønt lys af VW-boss Ferdinand Piëch, og kun to prototyper blev bygget. Baggrunden var den samme som med den tidligere G60 Rallye – nemlig at VW ønskede at gøre comeback i rallysporten.

En stribe prototyper blev bestilt af VW’s Research and Development-afdeling. Tanken var, at bilen skulle kunne bruges i WRC-rally i Gruppe A, skriver Bil Magasinet.


Bygget af Schmidt Motorsport
Opgaven med at konvertere koncernens dengang helt nye Golf III blev lagt ud til specialisterne hos Schmidt Motorsport (SMS), som også stod bag Audi’s V8-motoriserede DTM-racere, som dominerede racerbanerne totalt i 1990 og 1991.

SMS smed VW’s egen underkvadratiske (slaglængde større end boring) 2-liters motor ud og udskiftede den med en 1.998 cm3 motor med identisk boring og slaglængde for at øge omdrejningsvilligheden.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre