Vanvids-Golf med RS 6-motor går fra 0-315 km/t

Tilbage i 2016 lagde GOGI Racing en vild video på Youtube, da de kørte 315 km/t i deres VW Golf IV med Audi RS6 V10


GOGI Racing fra Kosovo bekræftede endnu engang, at det er muligt at lægge hvad som helst mellem forhjulene på en hvilken som helst bil – så længe det går fremad!

LÆS OGSÅ: BMW: 3 eller 4 cylindre kan ALDRIG erstatte rækkesekseren

Hvilket det nærmest er en underdrivelse at påstå i dette tilfælde. Det her er nemlig ikke en almindelige Golf IV 1.9 TDI, ikke engang en R32 for den sags skyld. Men en vandvidsskabning monteret med den fem-liters V10’er fra RS 6 C6.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Effekten er dog hævet betragteligt fra de oprindelige 580 hk. I Golfen her ligger nemlig 1.267 hestekræfter takket være større turboer og lattergas! Med lattergas-anlægget slået fra er effekt ‘kun’ på 1.183 hk.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:


For at det hele kan holde til den enorme belastning er også gearkasse, en sekstrins triptronic fra RS 6’eren, lagt over i Golfen. Og så har bilen i øvrigt været på en vild slankekur. Der er nærmest kun Sparco-racersædet, telemetrien samt rattet fra RS-Audien tilbage i kabinen.

Hvordan de bindegale bilbyggere har fået så meget effekt til at bide i asfalten, er stadig lidt af et gåde. Men hurtigt går det. Fra bilen står stille, til den rammer 300 i timen, går der mindre end 11 sekunder. For en god ordens skyld skal det nævnes, at det flere steder på nettet hævdes, at Gogi-gutterne nu har hævet effekten til 1.500 hestekræfter – wow!

 

 

Reklame:

 

Artikler og reklamelinks:
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk