Glemmer du det her søndag, kan det blive en dyr start på ugen

Når uret sættes tilbage natten til søndag den 26. oktober, risikerer mange bilister at få unødige parkeringsbøder. Husk at bilens ur og p-skiven skal passe sammen.

Annonce

Når vi natten til søndag skifter til vintertid, skal urene sættes en time tilbage – og det kan hurtigt give problemer, hvis man glemmer at gøre det i bilen.

Mange danskere risikerer at starte vintertiden med en unødvendig kontrolafgift.

Flere biler justerer ikke automatisk uret, og det betyder, at p-skiven kan vise forkert tid, hvis man ikke tjekker den manuelt.

Annonce

Små fejl kan koste store p-bøder

Hos Q-Park ser man hvert år bilister, der får parkeringsbøder, fordi bilens ur eller den elektroniske p-skive ikke følger vintertiden.

“Vi vil gerne hjælpe bilister med at undgå kontrolafgifter, og derfor minder vi om at få indstillet tiden korrekt,” siger Alex Pedersen, direktør hos Q-Park.

Han understreger, at parkeringsvagterne kun må tage udgangspunkt i det, p-skiven viser:

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Vores vagter kan ikke se, om et bilur står forkert. De skal forholde sig til p-skiven, og derfor er det bilistens ansvar at sikre, at tiden passer.”

Q-Park oplever ikke, at der bliver sendt ekstra parkeringsvagter på gaden i forbindelse med overgangen til vintertid, men fejlsatte p-skiver er et kendt problem hvert år.

Elektroniske p-skiver skal tjekkes

Selv om mange i dag har elektroniske p-skiver, er det ikke ensbetydende med, at alt sker automatisk. Flere modeller kræver manuel justering, når uret sættes en time tilbage.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Derfor opfordrer Q-Park til, at man dobbelttjekker både bilens ur og p-skiven, inden man parkerer fra på søndag.

Overgangen til vintertid sker natten til søndag den 26. oktober klokken 03.00, hvor uret skal stilles tilbage til 02.00.

Med andre ord: Husk at tjekke p-skiven, før du napper morgenkaffen – så slipper du for at finde en gul seddel i forruden mandag morgen.


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?