Med den genfødte Mercedes 190 Evolution II sigter HWA efter klassesejr i 24-timers løbet på Nürburgring i 2026.
HWA Evo, der er en 2025-fortolkning af den klassiske Mercedes 190 Evolution II, stiller til start på Nürburgring.
HWA bekræfter, at to biler vil deltage i 24-timers løbet i 2026. Målet er ikke til at tage fejl af – intet mindre en en samlet klassesejr er godt nok.
Projektet er en genoplivning af en af de mest legendariske DTM-racere. Men faktisk laves bilen også i en udgave til gaden.
Som gadebil koster HWA Evo fra 5,3 millioner kroner. Ifølge Boosteds oplysninger kommer mindst én af de bare 100 biler til Danmark.
Nyheden om at HWA også vil køre langdistance-løb med bilen blev offentliggjort forbindelse med 2025-udgaven af 24-timers løb på Nürburgring som skal afvikles i denne weekend.
Her viser HWA to af deres prototyper på selve racerbolen frem. Bilerne er pakket ind i en motorsports-inspirerede folie for at give et indblik i det kommende design.
De to biler skal også køre demo-omgange på den legendariske bane. Det sker før selve løbet i år. Bag rattet sidder Roland Asch og Klaus Ludwig.
De to tyskere kørte selv i de originale Evo II-biler fra begyndelsen af 1990’erne.
Roland Asch vandt en afdeling af DTM i 1992 på Nürburgrings grand prix-bane i en Evo II. Hans indsats hjalp i øvrigt Mercedes med at vinde mesterskabet det år.
Legender skal udvikle raceren
Klaus Ludwig vandt også et løb senere på sæsonen i 1992. Det løb inkluderede både GP-banen og den gamle Nordschleife.
Over de næste 12 måneder vil de to kørere hjælpe HWA. De skal finpudse racerversionen af gadebilen Evo.
Det bliver dog andre kørere, som sidder bag rattet til løbet i juni 2026. De navne er endnu ikke offentliggjort. Asch og Ludwig fungerer udelukkende som test- og udviklingskører frem mod løbet næste år.
HWA anerkender, at bilen ikke vil være hurtig nok til at kæmpe om den samlede sejr. De førende GT3-biler er simpelthen for hurtige for den nye konstruktion.
Firmaet, hvis grundlægger også grundlagde AMG, mener dog, at de har en god chance. Målet er at vinde SP-X-klassen for eksperimentelle biler.
Fokus på sejren i den ‘særlige’ klasse
– Motorsport er i vores DNA, og derfor også i HWA EVO.
– Som den første gadebil, der bærer HWA-navnet, var og er det klart for os, at vi skal videreudvikle projektet i overensstemmelse med vores arv, siger direktør Martin Marx.
Om den nyfortolkningen af den berømte Mercedes så rent faktisk også kan gøre sig gældende i et af verdens hårdeste racerløb, må vi foreløbig vente et helt år med at få svar på.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]