Annonce

Går amok over Danmark – “De køber så mange elbiler”

I Tyskland mener et medie ligefrem, at landet har noget at lære af Danmarks politik over for elbiler. Modsat tyskerne køber danskerne nemlig stort ind af elbiler.

Det hele handler om statslige tilskud i form af rabat på registreringsafgiften. En tilskudsordning Tyskland ikke har.

Ikke desto mindre mener mediet Focus, at Tyskland burde kunne lære noget af den måde, den danske regering holder hånden under elbilerne på.

Faktisk er mediet ved at gå i selvsving over, hvor mange elbilerne danskerne egentlig får købt. Også hvis man sammenligner med tyske forhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Tyskland var kun 18 procent af den bilpark, der kom på vejene mellem 1. januar og 30. september 2025, rene elbiler.

I Danmark er det tal 63 procent, mens nordmændene kørte endnu hårdere på med hele 95 procent.

Focus henviser til tal fra Ifølge ICCT (International Council on Clean Transportation), der viser, at Danmark ud af 31 europæiske lande yder absolut mest støtte til elbilen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den danske støtte overgår endda lignende subsidie-ordninger i lande som England, Schweiz og på Island.

I Tyskland ser antallet af elbiler omvendt helt anderledes ud. Ifølge tal fra trafikmyndigheden KBA blev der indregisteret 380.0000 rene elbiler i Tyskland i 2024. Det er 27,5 procent færre end året før.

Desuden faldt elbilernes andel af den nye vognpark fra 18,4 procent i 2023 til 13,5 procent i 2024. Og her er der ifølge iagttagere kun en ting at skyde skylden på.

Nemlig den manglende støtte til elbilen fra regeringen i Berlin.

– Den pludselige afslutning af subsidierne forårsagede betydelig usikkerhed – en effekt, der fortsætter den dag i dag, skriver brancheportalen EnBW. 

Mere efter videoen

Det er dog ikke kun forbrugerne – altså bilisterne – der bliver væk fra elbilerne. Bilmærkerne begynder efter massive tab også at tænke i andre baner.

Og så kommer der fyringer på bordet. Alene hos Ford i Köln havde man regnet med at kunne bygge 200.000 eksemplarer af modellerne Capri og Explorer hvert eneste år.

Men køberne er blevet væk fra de Volkswagen-baserede modeller. Og det i sådan et omfang, at Ford kun har solgt få tusinde eksemplarer.

Nogle af dem er endt herhjemme, hvor der mellem 1. januar og 30. september i år er indregisteret 600 Capri, mens 1.291 udgaver af elbilen Explorer har fået danske nummerplader på.

Det sløje salg har allerede fået konsekvenser. Ford skærer ned på antallet af vagtholdsskift på fabrikken. Ligesom det i september kom frem, at yderligere 1.000 tyske ansatte mister jobbet.
 

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler