Fyret topchef – bilgigant er ved at gå konkurs

Carlos Tavares, der i december blev fyret som Stellantis’ topchef, advarer i ny bog: Kina overtager Peugeot & Fiat, USA tager Jeep tilbage. Frygter kollaps for bilgiganten.

Annonce

Den fyrede topchef for bilgiganten Stellantis, Carlos Tavares, advarer nu i en ny bog om, at hans tidligere arbejdsgiver er tæt på et kollaps.

Tavares frygter, at kineserne vil opsluge de europæiske mærker, mens amerikanerne tager deres egne tilbage.

– Jeg er bekymret, skriver den 67-årige Tavares, der indtil sin fyring tjente 275 millioner kroner om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Advarslen kommer kun ti måneder efter, at Tavares blev afskediget fra posten som administrerende direktør for den enorme koncern.

Indtil sin fyring var han øverst ansvarlig for mærker som Peugeot, Citroën, Fiat, Opel, Jeep og RAM.

I bogen kaster Tavares lys over den fremtiden, som han selv mener ser mere dyster ud for en af verdens største bilkoncerner. Og mere dyster end den i forvejen ser ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frygter Kina overtager Peugeot og Fiat

Carlos Tavares’ store bekymring er, at den interne balance i den fusionerede gigant vil bryde sammen.

Han frygter specifikt, at kinesiske konkurrenter vil udnytte Stellantis’ svaghed til at opkøbe de traditionsrige europæiske mærker som Peugeot, Fiat, Citroën og Opel.

Samtidig forudser han, at amerikanerne vil benytte lejligheden til at tage kontrollen over de amerikanske mærker som Jeep, RAM og Chrysler tilbage på egne hænder.

– Jeg er bekymret for, at balancen mellem Italien, Frankrig og mærkerne fra USA bryder sammen, skriver han i bogen ifølge Bloomberg.

Ny chef skrotter europæiske investeringer

Den nye administrerende direktør, Antonio Filosa, bliver i bogen beskrevet som det “logiske valg” som Tavares’ efterfølger.

Men Tavares’ beskrivelse af Filosa er heller ikke uden hverken stik til eller forbehold over for afløseren på posten


Siden Filosa overtog ledelsen i juni i år, har han skrottet en række planlagte europæiske investeringer.

I stedet har han lovet et større fokus på de amerikanske mærker i koncernen.

Den strategi ser Tavares som en direkte trussel mod især de franske mærker.

– Nu, hvor jeg er væk, er jeg ikke sikker på, at de franske interesser, som jeg altid har haft i tankerne – uanset om man tror det eller ej – bliver holdt i live, skriver Tavares.

Kaster et skidt lys over hele branchen

Mere efter annoncen

Carlos Tavares’ dystre spådomme kommer på et tidspunkt, hvor Stellantis og hele den europæiske bilindustri befinder sig i en historisk krise.

Som Boosted har dækket intensivt, er Stellantis i øjeblikket tvunget til at lukke hele seks europæiske fabrikker midlertidigt.

Det sker på grund af et kollapset salg af elbiler og fyldte lagre med biler, som koncernens forhandlere ikke har kunnet sælge.

Samtidig har den nye topchef, Antonio Filosa, været ude med et frontalangreb på EU.

Han kræver, at de skrappe CO2-krav og 2035-forbuddet mod benzinbiler bliver droppet, fordi almindelige mennesker ikke har råd til de dyre elbiler.

Mere efter annoncen

Om Carlos Tavares’ advarsler blot er en bitter, fyret mands forsøg på hævn, eller om de er en reel forudsigelse af fremtiden for en vaklende gigant, melder historien ikke noget om.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet